Virksomheder, rensningsanlæg og byggerier over hele landet udleder kviksølv, PFOS og andre kræftfremkaldende og hormonforstyrrende stoffer over miljøkravene – også nær badestrande og fiskepladser.

Det viser den første kortlægning af sin art, som Ingeniøren har udarbejdet på basis af aktindsigter fra alle landets kommuner og Miljøstyrelsen.

Udledningen sker helt lovligt, fordi myndighederne har oprettet såkaldte ‘blandingszoner’ – afgrænsede områder, hvor miljøkvalitetskravene må overskrides. Men omfanget overrasker en af landets førende forskere i miljørelaterede sundhedseffekter:

"Det her bekræfter desværre, at tilliden til, at vi lever i et rent land, godt kan pakkes væk. Det er utroligt, at det er lykkedes dem at komme igennem med den fortælling i så mange år," siger Lisbeth E. Knudsen, professor i humantoksikologi ved Københavns Universitet, da Ingeniøren præsenterer hende for kortlægningen.

Hun finder det stærkt bekymrende, at vi uforvarende kan bade eller fiske i de her områder. For hverken Miljøstyrelsen eller kommunerne har et overblik over, hvor zonerne befinder sig.

På Miljøstyrelsens eget kort er oplyst ni blandingszoner. Da Ingeniøren beder om aktindsigt i alle registrerede zoner, udleverer styrelsen en liste med 17 zoner. Men på baggrund af aktindsigter fra alle landets kommuner har Ingeniøren foreløbig kunnet kortlægge mindst 40 zoner.

I et skriftligt svar til Ingeniøren henviser Miljøstyrelsen til, at det er kommunerne, der skal orientere om blandingszonerne og deres placering. Men ifølge professor emerita i miljøjura ved Aarhus Universitet Ellen Margrethe Basse er det en EU-retlig forpligtelse for staten at sikre, at blandingszonerne indgår i vandplanlægningen:

"Derfor holder det ikke, når Miljøstyrelsen ikke kan se et problem i, at kommunerne ikke indberetter de afgørelser, der træffes vedrørende udpegning af blandingszoner," siger hun til Ingeniøren.