Formand for Venstre, Jakob Ellemann–Jensen, formand for De Konservative, Søren Pape Poulsen, formand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, formand for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, formand for Nye Borgerlige, Pernille Vermund og formand for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, holder pressemøde om fælles initiativer i forhold til "danskernes frie valg" tirsdag.

Formand for Venstre, Jakob Ellemann–Jensen, formand for De Konservative, Søren Pape Poulsen, formand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, formand for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, formand for Nye Borgerlige, Pernille Vermund og formand for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, holder pressemøde om fælles initiativer i forhold til "danskernes frie valg" tirsdag. - Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Blå blok forlanger friplejehjem i alle kommuner

Blå blok stiller som valgkrav, at alle kommuner skal have et friplejehjem. Dansk Industri glæder sig over udsigten til flere privat-drevne plejehjem.

Udgivet: 11/10/2022

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Partierne i blå blok har tirsdag formiddag præsenteret et forslag: Alle landets kommuner skal have et friplejehjem, så de ældre og deres pårørende får mere frit valg.

Det kom frem på et pressemøde. I Dansk Industri er man begejstret for udsigten til, at private firmaer kan komme til at drive flere plejehjem, hvis blå blok får flertal.

Branchedirektør i Dansk Industri Jakob Scharff glæder sig over, at blå bloks forslag kan øge selvbestemmelsen i ældreplejen.

"Forslagene er en konkret opgradering af vores ældrepleje, og det er der i den grad behov for. Alle er forskellige, og det skal velfærden afspejle. Det vigtige er ikke om borgeren vælger privat, offentlig eller selvejende, men at borgerne får noget, der passer til deres behov," siger Jakob Scharff i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Det frie valg er ikke meget værd, hvis det kun står på papiret. I 50 kommuner kan borgere i dag kun vælge kommunalt plejehjem. Vi bakker helt op om, at der kommer friplejehjem i alle kommuner, så der er et mangfoldigt tilbud," siger branchedirektøren.

Sidst opdateret: 11/10/2022 - 11:37

Emner: Ældrepleje, Friplejehjem, Dansk Industri

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]