Kommunerne kan godt gøre sig klar til at få en mindre indtægt i 2023, end de ellers kunne have fået. Det skyldes, at flere kommuner holder fast i store skattestigninger, selvom det vil udløse kollektive sanktioner.

Det viser en rundringning til de kommuner, som har søgt om at hæve skatten i 2023, foretager af NB-Økonomi.

"Fem ud af seks partier er blevet enige om, at man skærer ned på velfærden, anlægsprojekter og sælger nogle ejendomme og man kommer til at få den skattestigning, som er aftalt. Vi går fra at være Danmarks billigste skattekommune til at være Danmarks fjerde billigste skattekommune," siger Michael Vindfeldt (S), som er borgmester i Frederiksberg Kommune.

Det har skabt stor kritik blandt borgmestrene, at kommunerne ikke kan nøjes med at hæve skatterne med det beløb, som andre sænker dem med. Alternativet er, at kommunerne kollektivt skal betale en sanktion.

Men Frederiksberg Kommune fastholder at hæve skatten med 176 mio. kr. De havde søgt om at hæve skatten med hele den ramme, som Indenrigs- og Boligministeriet havde godkendt, som var 150 mio. kr. Men her fik de kun tildelt en ramme på 26,6 mio. kr. De går dermed knap 150 mio. kr. over den ramme.

Frederiksberg Kommune er ikke den eneste kommune, der fastholder store millionoverskridelser. De er dog indtil videre den kommune, der har langt den største nominelle skattestigning.

Kommuner der ansøgte om store millionbeløb fastholder

Allerød, Køge, Vordingborg og Glostrup fastholder også at hæve skatterne med over 40 mio. kr. i deres kommuner.

"Det skyldes at vi står i en rigtig svær økonomisk situation, hvor vi er ude at skulle skære det, der svarer til fire procent i vores samlede serviceramme. Det udligner den skattestigning overhovedet ikke, så vi er samtidigt ude i større besparelser. Alene næste år skal vi spare noget, der ligner tre procent af vores samlede serviceramme," siger Kasper Damgaard (S), der er borgmester i Glostrup Kommune.

Slagelse Kommune er ikke kommet helt på plads med deres budget. Det skal først til 2. behandling i næste uge. Derfor kunne borgmester Knud Vincents (V) ikke give et fast beløb endnu. NB-Økonomi fastholder dermed det ansøgte beløb på 131,4 mio. kr. i nedenstående skema. Men det kan i den endelige forhandling blive både mindre eller højere.

"Vi kigger på tallene i øjeblikket, og når vi når til 2. behandlingen så tager vi endelig stilling til, hvad vi skal gøre. Vi er afhængige af at skulle have nogle øgede indkomster. Også flere end det vi ser på de 21,5 millioner kroner, vi har fået lov til. "

(Artikel fortsætter under tabel)

Store skattestigninger er ikke god stil

Flere af de borgmestre, som har rettet ind efter rammen er utilfredse med, at de nu i stedet kan se frem til en sanktion, fordi andre kommuner fastholder høje overskridelser.

"Jeg må bare sige, at rundt i kommunedanmark, der bliver der sparet virkelig hårdt her i år for at få budget 2023 til at hænge sammen. Så synes jeg, det er vanskeligt, at vi skal ud i nogle yderligere besparelser for at Frederiksberg kan sætte skatten op. Det synes jeg ikke er god stil for at sige det, som det er," fortæller Ole Vind (V), borgmester i Hedensted Kommune.

Hedensted Kommune havde egentlig søgt om at hæve skatten med 32 mio. kr. Men de fik kun tildelt en ramme på 10 mio. kr. Derfor har de i byrådet besluttet, at det er det beløb, de vil hæve skatten med, og ikke det ansøgte.

I Vejen Kommune havde de også gjort skattestigningen i budgettet betinget af, at der ikke var en sanktion. Derfor vil de kun hæve skatten med det, som er godkendt i rammen.

Men nu får I en sanktion alligevel?

"Ja og det har vi det anstrengt med. Men det er ikke os, som opfører os usolidarisk og hæver skatten mere end den adgang, vi har fået," slår Frank Schmidt-Hansen (K), borgmester i Vejen Kommune, fast.

Såfremt kommunerne ender med at fastholde skattestigninger for over 541 mio. kr., så rammes kommunerne af sanktioner på forskellen mellem skattestigningerne og skattenedsættelserne på 179 mio. kr. Det svarer til cirka 362 mio. kr. i alt eller 61 kr. pr. indbygger i alle landets kommuner, når den kollektive sanktionen er fuldt ud indfaset i 2027.

Borgmesteren i Frederiksberg Kommune synes ikke kritikken er helt fair, da kommunen ifølge Vindfeldt alternativt ville stå til at blive sat under administration i 2026. Han ønsker i stedet at sætte fokus på, at kommuner med stor kassebeholdning sætter skatten mere ned.

"Det som jeg synes, der ville være fantastisk, er, at hvis nogle af de kommuner, der ikke er i udfordringer, men som har meget store kassebeholdninger kiggede en ekstra gang på, om man skulle sætte skatten ned i en tid, hvor der er andre, der har brug for det."

Michael Vindfeldt vil dog ikke forholde sig til, at hans egen partifælle i København - overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) - har afvist at sænke skatten, da han af princip ikke vil pege på enkelte konkrete kommuner.

Københavns Kommune endte dog alligevel med at vedtage en skattenedsættelse på 150 millioner kroner, da alle partier undtagen Socialdemokratiet og SF gik sammen om at vedtage 2023-budgettet udenom overborgmesteren og hendes parti. Dermed bærer hovedstadskommunen en stor del af ansvaret for, at skattesanktionerne ikke bliver større end de 362 millioner kroner, der lige nu ser ud til at blive facit.