Et plejehjem i Billund for svært demente har flere boliger ledige, mens andre ældre står på venteliste til en ledig bolig. Kommunen overvejer at lade ikke-demente flytte ind på plejehjemmet.

Et plejehjem i Billund for svært demente har flere boliger ledige, mens andre ældre står på venteliste til en ledig bolig. Kommunen overvejer at lade ikke-demente flytte ind på plejehjemmet. - Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Ubeboede plejeboliger koster kommune kassen

Byrådet i Billund Kommune overvejer at lade andre beboere flytte ind i boliger, hvortil kommunen normalt henviser demensramte ældre. I øjeblikket står otte demensboliger tomme, og det koster kommunekassen dyrt.

Udgivet: 27/09/2022

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

I Billund Kommune står i øjeblikket syv borgere på venteliste til en plejebolig. Men selvom der står otte ledige boliger indflytningsklar på Værestedet, der er en del af Billund Plejecenter, så bliver de borgere ikke henvist til de boliger.

Ifølge JydskeVestkysten koster det kommunen cirka 6.000 kroner pr. tom bolig om måneden, så i øjeblikket er det en ekstraudgift på omkring 40.000 kroner.

På voksenstøtteområdet i forvaltningen overvejer man derfor nu, om andre målgrupper kan flytte ind sammen med svært demente borgere. Det har man ikke gjort hidtil af hensyn til de to grupper ældre med hvert sit plejebehov.

Formand for Voksenudvalget Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup (S) siger, at det ikke er holdbart med de mange tomme boliger.

"Vi skal selvfølgelig ikke blive ved med at have otte tomme demensboliger stående. Det er uholdbart i længden," siger Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup til JydskeVestkysten.

Demensboligerne på Værestedet blev til, efter en større masterplan pegede på, at denne slags boliger i fremtiden ikke skulle blive en mangelvare. Men det er altså nu en belastende udgift for kommunen.

Alligevel afviser Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup, at det var en fejl at samle svært demente det samme sted.

"Det kræver særlige kompetencer og særlig indretning at kunne give de her borgere den absolut bedste behandling. Men vi skal selvfølgelig være økonomisk ansvarlige, og vi kan ikke blive ved med at have otte tomme boliger stående," siger Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup til JydskeVestkysten.

Sidst opdateret: 26/09/2022 - 22:21

Emner: Ældrepleje

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]