KL's formand retter et usædvanligt hårdt angreb på finansministeren i lyset af, at den manglende prisregulering af kommunerne servicerammer er blevet brugt til at få statens finanslov til at hænge sammen.

"Vi er helt opmærksomme på at han (finansministeren red.) har neglet 1,4 milliarder kroner. Det er også derfor, at vi har skrevet til finansministeren, at de er forsvundet, fordi man har lavet et forkert prisskøn. Det er tankevækkende, at det præcist er det han har brugt på finansloven, som han har taget fra kommunerne," siger Martin Damm i et interview med NB-Økonomi.

Hvornår blev I opmærksomme på det her?

"Det gjorde vi, da vi regnede på økonomisk redegørelse i august."

Var I ikke nervøse for det under økonomiforhandlingerne?

"Jo, og det var også derfor, at vi under økonomiforhandlingerne rejste spørgsmålet, om man kunne bruge inflationsskønnet fra maj, når det var så usikkert. Derfor ville vi også gerne have, at vi skulle genbesøge det, når vi kom længere hen. Netop fordi det var så usikkert. Men det ville Finansministeriet ikke være med til. Så det er ikke fordi, vi ikke har gjort opmærksom på det."

Har du en mistanke om, at Finansministeriet bevidst lavede et fejlskøn i maj:

"Det kan jeg jo ikke bevise, men det var tankevækkende, at det var ret lavt. Det var også derfor, at vi råbte vagt i gevær på det tidspunkt. Men det har aldrig før været noget, som man har fiflet med. Det plejer ikke at være på den politiske spilleplade. Vores embedsmænd plejer at være enige med Finansministeriets embedsmænd om, at det var et ædrueligt bud. Det var vi så ikke denne gang. Det viste sig også, at vi desværre havde ret."

"Det er en helt ny måde at lave politik på, fordi så passer det, man står og siger, når man har indgået økonomiaftalen jo ikke; Altså at der er blevet penge til både det ene og det andet. Men det passer jo ikke, fordi man rent teknisk på prisfremskrivningen har taget et større beløb end det, man har givet."

Betyder det, at i næste år vil være mere opmærksomme på inflationsforventningerne i Økonomisk Redegørelse i maj?

"Det kan du dæleme tro. Vi kan skændes om mange ting med regeringen, men på det her område har der altid været en ordentlighed. Og den har gået begge veje."

I lyset af, at pengene er brugt, og i lyset af Nationalbankens meget klare advarsel i går om, at finanspolitikken skal strammes, kan du så ikke frygte, at det bliver meget svært at få de her penge ud af finansministeren?

"Vi har stadigvæk ikke fået noget svar fra Finansministeren, og derfor er vi også nød til hele tiden at gøre opmærksomme på, hvad konsekvensen af et ikke svar er. Det er jo, at det de har stået og sagt om at pengene følger med flere børn og ældre ikke passer. Der ligger i stedet et girokort."

Det her markerer vel et fald i tilliden mellem KL og Finansministeriet og finansministeren. Hvad tænker du, man skal gøre for at få det genoprettet?

"Jeg håber stadig, at hvis det er sådan, at den offentlige sektor skal spare, så skal man sige det. Det var også det, vi krævede i økonomiforhandlingerne. Men at sidde og kommunikere udadtil, at der kommer flere penge, når der kommer flere børn og ældre, og man så teknisk trækker tæppet væk under kommunerne - sådan under radaren - det er ikke ordentligt, det er ikke rene linjer," siger Damm.

"Hvis det virkeligt er sådan, at regeringen mener at kommunerne skal være i minusvækst, det kan vi ikke gøre noget ved. Men så er de (regeringen red.) også med til at stå på mål for, at vi skal ud at lave nogle voldsomme besparelser. Det syntes jeg, de skal overveje, om det er det, de vil. Men lige nu prøver de både at blæse og have mel i munden, og det kan man ikke."