Der er lagt op til et alvorligt bråvallaslag, når landets borgmestre mødes til et afgørende møde den 28. september om årets kommunale budgetter.

NB-Økonomi har kontaktet borgmestre eller kommunaldirektører i alle de kommuner, som har søgt om at hæve skatten, om hvor vidt de vil holde fast i at hæve skatten, da det vil udløse sanktioner til kommunerne.

NB-Økonomis prognose viser - på basis af 299 og 534 millioner kroner - at det vil udløse sanktioner på samme beløb. Du kan se alle tallene i grafikken nederst i artiklen.

Ifølge reglerne vil sanktionerne ramme de kommuner, som sætter skatten op med 75 procent i 2023, 50 procent i 2024 og 2025 og derefter med 25 procent i 2026, Den resterende del af sanktionen skal betales af alle kommuner kollektivt, og det betyder at hele sanktionen fra 2027 skal betales af alle kommuner kollektivt.

Vi vil være solidariske

I Vejen har byrådet droppet skattestigningen, og borgmester Frank Schmidt (K) forventer, at de øvrige kommuner reducerer deres skattestigninger, så kommunerne samlet set overholder aftalen om ikke at hæve skatten samlet.

“Lad os nu se, om de ikke opfører sig ordentligt i Frederiksberg," siger den konservative borgmester.

"Jeg indstiller til, at vi alle respekterer de aftaler, som vi har indgået kommunerne imellem. Ellers siger vi jo hele aftalesystemet, og det er jo det, vi har kæmpet med, at vi skal undgå . Ellers skrider hele aftalesystemet."

I Rebild Kommune har økonomiudvalget netop fremsendt et budgetudkast til byrådet uden skattestigninger. Borgmester Jesper Greth (V) forventer, at de truende sanktioner bliver et stort emne på det kommende borgmestermøde.

"Det er der, man lige skal mærke efter i den der fællesskabsfølelse. Det der skete sidste gang med anlæg (at alle kommuner blev skåret med 0,4 procent, fordi en række kommuner ikke ville droppe deres overskridelse af den udmeldte anlægsramme red.) - det skal ikke gentage sig for mange gange," siger Jesper Greth til NB-Økonomi.

Vi er nødt til at hæve skatten

I Glostrup Kommune anerkender borgmester Kasper Damsgaard (S), at det vil gå ud over de øvrige kommuner, at Glostrup hæver skatten med 46,5 millioner kroner, hvoraf en stor del formentligt vil udløse sanktion.

"Vi ligger som en af landets laveste kommuner på skatteprocenten. Vi må erkende, at der er for stor forskel mellem indtægter og udgifter. Vi kan selv med en skattestigning ikke undgå store besparelser," siger Kasper Damsgaard.

Furesø Kommune er ifølge borgmester Ole Bondo Christensen (S) også meget presset på økonomien i år, og derfor opfatter han den ansøgte skattestigning for helt passende.

"Men det er klart, at appetitten på at gøre det er mindre, hvis sanktioner tager en del af provenuet ,og andre kommuner skal betale en straf. Det vil vi tage med i overvejelserne," siger han.

Vindfeldt uforstående overfor kritikken

Det store dyr på savannen i forhold til skattestigningerne i 2023 er Frederiksbeg Kommune, der sanktioner eller ej fastholder en skattestigning på 176 millioner kroner, hvilket har medført massiv kritik fra mange andre borgmestre.

Borgmester Michael Vindfeldt (S) siger i en kommentar til NB-Økonomi, at han "står uforstående over for den rejste kritik."

"Det er mildest talt ikke af lyst, at vi nu sætter skatten op. Vi gør det derimod, fordi Frederiksberg skal betale væsentligt mere til udligningsreformen, end vi blev stillet i udsigt for to år siden. Og modsat andre kommuner - som blev ramt af udligningsreformen i 2020 som fx Gentofte, Rudersdal og Lyngby - har vi ikke fået frit lejde til at sætte skatten op uden sanktioner," siger han.

"Egentlig forstår jeg ikke, hvorfor nogle borgmestre føler sig kaldet til at rette en bredside specifikt mod Frederiksberg, for vi er jo altså kun en af en række kommuner, som sætter skatten op i år."

"Men der er til gengæld ingen anden kommune, der pt. har en lavere personskat end netop Frederiksberg, hvorfor det i den grad har sin rimelighed, at netop vi får lov til at justere en smule på den," siger Vindfeldt og begrunder det med, at Frederiksberg ifølge hans opgørelse har Danmarks 3. laveste udgiftsniveau og er en af landets mest effektivt drevne kommuner.

Ifølge Vindfeldt burde de utilfredse borgmestre hellere kigge på de kommuner, som har fået flere penge i udligning.

"Når Frederiksberg betaler mere i udligning forsvinder de penge jo ikke op i det blå, men de går tværtimod til andre kommuner, der dermed får styrket deres økonomi og bedre muligheder for at sænke skatten," skriver han.

Fakta: Det står der i loven om kommunale skatteændringer og sanktioner

3. § »Stk. 2. I budgetåret og de 3 følgende år nedsættes tilskuddet til kommuner omfattet af stk. 1 med en andel af det beløb, der udgør forhøjelsen af den samlede kommunale skatteudskrivning. Andelen udgør i budgetåret 75 pct., i det første og andet år efter budgetåret 50 pct. og i det tredje år efter budgetåret 25 pct. Stk. 3. Nedsættelsen efter stk. 2 fordeles på de enkelte kommuner i forhold til deres andel af den samlede kommunale skatteforhøjelse opgjort for de kommuner, som har forhøjet skatten. For den enkelte kommune kan nedsættelsen af tilskuddet til kommunen højst udgøre de i stk. 2 nævnte andele af den pågældende kommunes skatteforhøjelse. Hvis en kommune omfattet af stk. 1 inden for perioden nævnt i stk. 2 nedsætter skatteudskrivningen, opgøres nedsættelsen af tilskuddet herefter ud fra årets skatteudskrivning.«

Kilde: Lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning.