Mens udgifterne allerede er banket helt i bund i Assens Kommune, så kan kommuner som Allerød, Albertslund og Halsnæs frigøre mange millioner ved at bringe udgifterne tættere på landsgennemsnittet.

Det viser en analyse foretaget af NB-Økonomi, hvor vi har set på kommunernes udgifter og finansieringsmuligheder målt på ni forskellige parametre. Analysen er ikke eksakt videnskab, men rejser spørgsmålet om, hvilke kommuner, som reelt er hårdest presset.

Analysen er dels baseret på kommunernes finansieringsmæssige udfordring i budgetlægningen for 2023 samt kommunernes udskrivningsprocent for at give et billede af kommunernes finansieringsmuligheder, dels har vi set på udgifterne til de store kommunale områder korrigeret for socioøkonomi. For alle parametre har vi taget et gennemsnit af årene 2020 til 2022. Se alle parametre nederst i artiklen.

Hvis du vil se alle de bagvedliggende parametre for hver kommune, så kan du se hele regnearket bag analysen på NB-Data.

På hvert parameter har vi rangeret kommunerne fra 1 til 98, hvor 1 er bedst stillet og 98 er dårligst stillet. Her har vi fundet hver kommunes gennemsnitlige rangering og herefter rangeret kommunerne herefter.

Resultatet viser, at der er stor forskel på sparepotentialet i landets kommuner, og at det ville gøre markant mere ondt at skulle finde besparelser i nogle kommuner end i andre.

Desuden kan man se, at en række af de kommuner, som er hårdest presset, ikke har fået del i særtilskudspuljen. Det gælder eksempelvis Assens, Randers og Skive som er de tre lavest placerede kommuner i analysen.

Analysen kan ikke ses som eksakt videnskab, men kan nærmere give en indikation af, hvor servicen er på det højeste niveau, og hvor der er de største og mindste potentialer for besparelser.

Eksempelvis kunne landets bedst rangerede kommune, Ballerup, efter alt at dømme spare store beløb i serviceudgifterne og stadig have en bedre service end landsgennemsnittet.

Omvendt vil der gøre markant mere ondt at gennemføre besparelser i kommunerne i bunden af listen, fordi man allerede ligger på et meget lavt udgiftsniveau.

Se alle kommuners rangering i tabellen herunder. Nederst i artiklen kan du se, hvordan vi har foretaget analysen.

Fakta - Sådan har vi gjort:

Vi har hentet ni forskellige parametre for kommunernes udgifter og finansiering. For alle parametre (undtagen skattefinansierede resultat fratrukket nedgang i indtægter) har vi trukket tallene for 2020-2022 og taget gennemsnittet over de tre år.

Parametrene er:

- Det skattefinansierede resultat i 2022-budgettet fratrukket nedgangen i de statsgaranterede indtægter fra 2022 til 2023. (hvor 1 er kommunen med det største overskud) Det parameter har vi selv beregnet på baggrund af tal fra VIVE og Meddelelsen om Tilskud og Udligning 2023.

De resterende parametre er trukket fra Indenrigs- og Boligministeriets Kommunale Nøgletal.

- Udskrivningsprocent (Hvor 1 er kommunen med laveste udskrivningsprocent)

- Serviceudgifter pr. indbygger* (Hvor 1 er kommunen med de højeste udgifter)

- Folkeskoleudgifter pr. elev* (Hvor 1 er kommunen med de højeste udgifter)

- Udgifter til dagtilbud pr. 0-13-årig* (Hvor 1 er kommunen med de højeste udgifter)

- Udgifter til ældre samt voksne med særlige behov pr. indbygger* (Hvor 1 er kommunen med de højeste udgifter)

- Udgifter til overførsler pr. indbygger* (Hvor 1 er kommunen med de højeste udgifter)

- Bruttoanlægsudgifter pr. indbygger (Hvor 1 er kommunen med de højeste udgifter)

- Udgifter til ledelse og administration pr. indbygger* (Hvor 1 er kommunen med de højeste udgifter)

- Udgifter i alt pr. indbygger* (Hvor 1 er kommunen med de højeste udgifter)

* = Alle parametre markeret med en stjerne har vi korrigeret for det socioøkonomiske indeks som et gennemsnit over de seneste tre år. Udgifterne er blevet korrigeret med en tredjedel af det socioøkonomiske indeks, som er samme vægtning som i udligningssystemet.

For hvert parameter har vi rangeret kommunerne fra 1 til 98. Herefter har vi taget den gennemsnitlige rangering på tværs af de ni parametre. På den baggrund har vi rangeret kommunerne igen, som er det tal, der indgår i tabellen.

I den gennemsnitlige rangering er 1 dermed den kommune, som på tværs af alle parametre i gennemsnit har den bedste rangering, mens 98 er den kommune, som i gennemsnit har den laveste rangering.