En ansat i Helsingør Kommune sørgede 2. maj for at få slæbt en taske med brændende sprit, petroleum og optændingsblokke ud af rådhuset. Nu er den skyldige idømt et års fængsel.

En ansat i Helsingør Kommune sørgede 2. maj for at få slæbt en taske med brændende sprit, petroleum og optændingsblokke ud af rådhuset. Nu er den skyldige idømt et års fængsel.

62-årig idømt et års fængsel for brandstiftelse på rådhus

Takket være en årvågen rådhusbetjent skete der ingen skade, da en mand i maj ville brænde Helsingør Rådhus af under et byrådsmøde. Nu har han fået en dom på et års fængsel.

Udgivet: 30/08/2022

Del artiklen:

Den 2. maj gik en 62-årig mand ind på rådhuset i Helsingør med en sportstaske, der var fyldt med brandbare væsker, og satte ild til den i rådhusets foyer.

I går, mandag, blev han ved Retten i Helsingør idømt et års fængsel for blandt andet brandstiftelse.

Seks måneder af straffen blev dog gjort betinget. Den skal derfor kun afsones, hvis han begår ny kriminalitet.

Det oplyser anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi på Twitter.

Læs også:
Sikkerhed ved byrådsmøder skærpes efter brandattentat

Ingen kom til skade i forbindelse med branden. Den gjorde heller ikke skade på bygningen.

Det skyldes en vaks rådhusbetjent, som fik øje på sportstasken med ild i. Han bar tasken udenfor og fik den slukket med en skumslukker.

Efterfølgende lugtede der "som en kemikaliefabrik" i rådhuset, fortalte borgmester Benedikte Kiær (K) dengang til Ritzau. Hun deltog i et byrådsmøde i bygningen, da episoden med den brændende taske udspillede sig

Manden meldte sig selv til politiet dagen efter ildspåsættelsen.

I grundlovsforhøret forklarede han, at han fortrød sin handling, der bundede i, at han var utilfreds med kommunens ageren over for ham i hans boligsøgning.

Da sagen mandag blev behandlet ved Retten i Helsingør, var han foruden brandstiftelse tiltalt for flere tilfælde af hærværk, for at have skubbet en kvinde omkuld og for at spytte en betjent i ansigtet.

/ritzau/

Sidst opdateret: 30/08/2022 - 11:29

Emner: Kriminalitet, Helsingør Kommune, Byråd, Rådhus

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]