
Klimafolkemødet i 2021 fik besøg af mellem 8.000-10.000 mennesker og blev dermed det største Klimafolkemøde hidtil. - Foto: Klimatopmødet
Klimafolkemødet 2022: Hvilken rolle spiller kultur i den grønne omstilling?
Når Klimafolkemødet afholdes 1.-3. september i Middelfart er årets tema 'Klimahandling sammen'. Det skal inspirere beslutningstagere, virksomheder, organisationer og borgere til både selv og i fællesskab at finde den svære vej til en fremtid helt uden CO2-udledning.
Udgivet: 24/08/2022
Hvordan skaber man en klimabevidst koncertkultur? Hvordan skal vi transportere os i en klimaneutral fremtid? Hvad er et bæredygtigt sundhedsvæsen? Hvem har ansvaret for klimaet?
Dette er blot et lille udpluk af de mange spørgsmål, som vil blive debatteret til dette års Klimafolkemøde i Middelfart på en af de 12 scener eller i de cirka 90 boder over tre dage, hvor klimaet er øverst på dagsordenen.
Her vil blandt andet landets store virksomheder, pensionskasser, organisationer og fonde samt politikere - både fra kommuner, regioner og Folketinget - deltage i paneldebatterne, men også i workshops, kunstneriske optrædener, dialog og arrangementer for børn og familier samt unge og ældre. Man kan blandt andet møde:
- Sebastian Mernild, klimaforsker og prorektor på Syddansk Universitet
- Connie Hedegaard, formand for CONCITO
- Sebastian Klein, naturformidler
- Dan Jørgensen, klima-, energi- og forsyningsminister
- Josefine Klougart, forfatter
- Jens Galschiøt, kunstner
- Anders Morgenthaler, tegner, filminstruktør og klimaaktivist
- Sarah Strunge Albertsen, klimaaktivist og stifter af klimasorggruppe
- Henrik Stubkjær, biskop Viborg Stift
- Kristine Virén, formidlingschef i Videncentret Bolius
- Trine Bramsen, transportminister
- Lise Vestergaard, kunstner
De enkelte indslag på scenerne vil være inddelt i temaerne Fritid & Ferie, Affald, Ting & Sager, Bolig, Forsyning, Landbrug, Klimaledelse, Mad & Drikke, Sundhed, Tøj, Transport, Økonomi, Natur & Have og Mobilisering.
Bliv inspireret i hele Klimafolkemødets program 1.-3. september på KulturØpladsen i Middelfart her: klimafolkemoedet.dk.
Sted: Klimafolkemødet, Havnegade 6, 5500 Middelfart.
Sidst opdateret: 24/08/2022 - 11:18












































