En masse frigjort energi og begyndende kulturforandringer. Det er noget af det, som forskere kan konstatere er sket i kølvandet på frikommuneforsøg i syv kommuner. Det syder og bobler i de syv kommuner, vurderer professor.

Forskere fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd gennemfører for tiden en evaluering af det første års tid med frikommuneforsøg i syv kommuner (Se faktaboks nederst). Evalueringen planlægges publiceret i november, men professor Ulf Hjelmar fra VIVE vil godt fortælle lidt om, hvad forskerne kan se nu af generelle fællestræk for frikommuneforsøgene.

En simpel sammentælling viser, at der er iværksat mere end 150 forsøgsaktiviteter i de syv kommuner.

“Det store antal aktiviteter vidner om, at frikommuneforsøgene har udløst en masse energi. Og det er også vores indtryk, når vi har talt med ledere og personale: Det syder og bobler med ideer og nye tiltag," fortæller Ulf Hjelmar og fortsætter:

"På skoleområdet har vi i høj kunnet mærke energien, som forsøgene har udløst. Både lærere og ledere har givet udtryk for, at de efter skole- og arbejdstidsreform var matte. Men at det giver en masse god energi, når man kan se sig fri for blandt andet krav til skoledagens længde og minimumstimetal i fagene."

En skoleleder i en frisat kommune beskriver ligefrem forsøget som "nu er der åbnet en ottesporet motorvej op, og vi skal selv sætte kurs og retning."

I løbet af efteråret skal alle kommuner beslutte, om de vil være frikommune på et af de tre velfærdsområder: skole, ældre eller dagtilbud. Og hvilket område de helst vil forsøge sig på. Og her er det værd at tage med i overvejelserne, at frikommuneforsøg indebærer markante ændringer, påpeger Ulf Hjelmar.

"Frikommuneforsøg handler meget om at ændre kultur. At man får nye måder at organisere og lede sit arbejde på," siger Ulf Hjelmar og kommer med et eksempel.

“Hvis der nu i X-kommune er dårlige sager og problemer med inklusion i folkeskolen (altså inddragelse af børn med diagnoser, red.), så vil man typisk gøre det, at man får et konsulentfirma til at kigge på området. Så udarbejder firmaet en rapport, som derefter behandles i forvaltning og byråd med henblik på implementering ned gennem organisationen."

"Men når man er frikommune, så skal skolerne i høj grad selv levere svar på udfordringer. Det vil sige, at forvaltning og byråd skal finde sig til rette i en ny rolle," forklarer Ulf Hjelmar.

Forleden kom erhvervspsykolog og forsker Lykke Mose i NB-Kommune med en klar opfordring til, at kommunerne - ud af de tre valgmuligheder - skal gå efter at blive frisat på skoleområdet:

"Man skal ikke blive skuffet som kommune, hvis man ikke lige får det forvaltningsområde, man har bedt om at blive frisat på. For både når det gælder kursskift og organisatorisk læring, så er det ikke så afgørende, hvilket område det sker på. Mange af læringerne er de samme," siger Ulf Hjelmar.

Fakta om frikommuneforsøg

I 2021 indgik de syv kommuner Esbjerg, Helsingør, Holbæk, Langeland, Middelfart, Rebild og Viborg de såkaldte velfærdsaftaler, som satte kommunerne fri fra gældende regler og gav dem chancen for at nytænke indsatser på ældre-, skole- eller daginstitutionsområdet.

I år har regeringen stillet alle landets kommuner i udsigt, at de kan komme til at gennemføre frikommuneforsøg på ét af de tre tidligere nævnte velfærdsområder. Derudover får fire kommuner mulighed for at blive frikommune på beskæftigelsesområdet.

I sommer offentliggjorde VIVE et notat om, hvordan ledere og ansatte i kommunerne så på deres arbejde før - eller i begyndelsen af frikommuneforsøgene. Notatet kan læses her.