Morsø Kommune er ligesom en række andre kommuner klemt på økonomien og søger om særtilskud fra Indenrigs- og Boligministeriet. Men en af hovedårsagerne til den klemte økonomi er ifølge kommunen, at Morsø - og en række andre kommuner - bliver ramt af en "skævhed' i det forholdsvis nye udligningssystem.

Morsø Kommune beder om 123 millioner kroner i særtilskud for 2023, hvilket er et ret stort beløb for en så befolkningsmæssig lille kommune. At være så meget på spanden og stå med stor risiko for at skulle gennemføre besparelser er naturligvis noget, der bekymrer og vækker utilfredshed på Mors.

"Det kan virke paradoksalt, at vi ser ud til at skulle spare et endnu ukendt beløb, for vi har en veldreven og ansvarlig drift. Vi har stigning i tilflyttere, lav ledighed og vores virksomheder oplever en positiv udvikling," fortæller Rikke Würtz kommunaldirektør i Morsø Kommune i en meddelelse fra kommunen og fortsætter:

"Når vi går i dybden med tallene, så må vi bare konstatere, at udligningen rammer os skævt. Vi arbejder selvfølgelig på at sikre, at alle vores områder er så effektivt drevet som muligt. Vi skal jo selv have orden i penalhuset."

Kritikken af udligningen står Morsø Kommune ikke alene med. Som tidligere omtalt i NB-Kommune peger en analyse på, at der er nogle grundlæggende fejl i udligningsreformen fra 2020:

Hans Ejner Bertelsen (V), borgmester i Morsø Kommune nævner, at den aktuelle aldersfordeling, nuancer i befolkningssammensætning og i de socioøkonomiske faktorer, ikke bliver tilstrækkeligt tilgodeset i den ”automatiske del” af udligningen. Han håber derfor, at kommunen vil blive givet et betydeligt særtilskud.

"Det er en underlig situation at stå i. Vi er inde i en positiv udvikling på mange områder, og det er fantastisk, men vores økonomi er en kæmpe hæmsko. Aktuelt er der nettotilflytning af børnefamilier, hvilket økonomisk hjælper os på lang sigt."

"På den korte bane medfører befolkningssammensætning af yngre og ældre borgere stigende udgifter. I kombination med nogle socioøkonomiske faktorer, betyder det, at vores omkostningsbehov er højere end en gennemsnitskommune, og det får vi ikke honoreret. Så selvom man kan sige, at vi er godt på vej, tager udligningen ikke højde for det her og nu," forklarer Hans Ejner Bertelsen.

Morsø Kommune fået firmaet Index100 til at foretage en dybdegående analyse af befolkningssammensætningen. I analysen inddrager de mere end 100 forskellige baggrundsparametre for at beregne, hvad Morsø Kommune kan forvente at skulle give i ydelser til borgere på Mors på fem store velfærdsområder – svarende til 47,3 % af kommunens udgifter.

"Resultatet af analysen viser en skævhed i forhold til statens udligningsmodel. Det har givet os en unik og veldokumenteret viden, som er grundlaget for vores ansøgning om særtilskud," fortæller Hans Ejner Bertelsen fortsætter:

"Det beløb, vi søger om (i særtilskud, red.), er baseret på en rimelighedsbetragtning. Hvis Indenrigs- og Boligministeriet ikke anerkender, at vi har behov for et væsentligt forhøjet særtilskud, så vil vi skulle spare et betragteligt beløb. Beløbet vil ikke være identisk med det beløb, vi søger, men det kommer til at kunne mærkes på serviceniveau, anlæg og udvikling, og risikerer dermed at være med til at bremse øens positive gænge."

"I mange år er vi lykkedes på trods, men udligningsreformens udmøntning er nærmest i gang med at rive tæppet væk under os. Der er vel heller ikke nogen rimelighed i, at vi som kommune ikke kan tilbyde vores borgere et velfærdssamfund lignede gennemsnittet i Danmark?," spørger borgmesteren.

Fredag 19. august har en delegation fra Morsø Kommune fået foretræde for indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) for at tale om kommunens behov for særtilskud.

Fakta om analyse

Firamet Index100 har som nævnt lavet en analyse for Morsø Kommune. Firmaet bruger forskeradgang hos Danmarks Statistik til at opgøre en kommunes objektive ydelses- og udgiftsbehov. Index100 har analyseret de fem store velfærdsområder på regnskab 2020 tal – som svarer til 47,3 % af kommunens udgifter:

Med forskeradgangen har Index100 mulighed for at afdække, hvilke baggrundsforhold der påvirker sandsynligheden for at modtage de forskellige ydelser, og hvor stor betydning de enkelte baggrundsforhold har.

Index100 kortlægger via en statistisk analyse mønstrene i visitationen til de kommunale ydelser på landsplan om alle borgere i hele landet, og der indgår mere end 100 forskellige baggrundsforhold i analysen. På den baggrund beregnes, hvilken visitation man skulle forvente til de enkelte ydelser i Morsø Kommune, hvis alle borgere blev mødt af en landsgennemsnitlig visitationspraksis.

Analysen for Morsø Kommune viser kort fortalt et objektivt udgiftsbehov pr. indbygger på tværs af de fem udgiftsområder, som er 29,5 pct. større end det gennemsnitlige udgiftsbehov på landsplan – og at udligningsreformen kun imødekommer små 10 pct..

Kilde: Morsø Kommune