Så er sommerferien for de flestes vedkommende ved at nå sin ende, og den politiske sæson er så småt skudt i gang. Det bliver en spændende sæson, for står De Radikales trusler til troende, skal vi til folketingsvalg i løbet efteråret.

Det er dårlig nyt for socialområdet, der endnu engang sparkes til hjørne. Sagen er den, at ligeså snart politikerne er tilbage fra sommerferie, så begynder valgkampen. For helt ærligt, hvilken MF'er vil hellere side og forhandle til langt ud på natten end at kæmpe hjemme i kredsen for at kunne beholde sit mandat?

Og hvilke partier er klar til at lave svære, tekniske kompromisser nu, frem for at have en nem og festlig valgkamp, hvor man kan gå til valg med løfter om guld og grønne skove?

Det betyder så også, at regeringen på flere punkter ikke kommer til at leve op til sit eget forståelsespapir, hvor man både ville løfte psykiatrien og handicapområdet.

Der er nemlig tre konkrete områder, hvor regeringen mangler at levere resultater. Det betyder, at resultatet af det kommende folketingsvalg vil få kæmpe betydning for socialområdet.

Hvis vi starter med handicapområdet. Først havde man en stor evaluering af det specialiserede socialområde, som (efter flere udskydelser) ikke kunne besvare spørgsmålet om, hvorvidt der var sket en afspecialisering. Det var ellers en hovedopgave for evalueringen. Stor ståhej for ingenting.

Den evaluering blev offentliggjort samtidig med regeringens handicapudspil "Et liv med ligeværdige muligheder", der blev kritiseret både fra rød og blå side af Folketinget.

Eksempelvis sagde Enhedslistens handicapordfører Jakob Sølvhøj til NB-Social: "Ministeren har ikke fremlagt nogle bud på, hvordan hun vil løse de centrale problemer på området, som er visitationen og finansieringsmodellen."

Det var oprindeligt meningen, at der skulle lande en aftale inden sommerferien. Sådan gik det ikke, og derfor udskød man forhandlingerne til august. Men ifølge kilder på Christiansborg, kan man godt skyde en hvid pil efter de forhandlinger, nu valget kommer.

Det samme kan man sige om psykiatriområdet. Det var ellers helt tilbage i januar, at Sundhedsstyrelsen kom med deres oplæg til en ti-årsplan for psykiatrien. Efter skyderiet i Fields blev forhandlingerne fremrykket til august. Men problemet er det samme som ved handicapområdet. Kredsen kalder.

Rammer også Børnene Først

Men det er ikke kun de aftaler, regeringen mangler at indgå, som et valg kan have indflydelse på. Det kan nemlig også have konsekvenser for aftalen om Barnet Først, som regeringen ellers ofte fremhæver som en stor socialpolitisk sejr.

For selvom regeringen indgik en aftale med en række partier tilbage i maj sidste år, så er det endnu ikke lykkedes regeringen at omsætte aftalen til et konkret lovforslag, de kunne få vedtaget i Folketinget.

Det vil sige, at med alle de nye partier, der er på vej ind i Folketinget, og de tætte meningsmålinger, så er det ikke usandsynligt, at partier udenfor aftalen vil prøve at ændre indholdet.

Eksempelvis har Nye Borgerliges socialordfører Mette Thiesen, der vil være en del af en eventuel kommende borgerlig regerings parlamentariske grundlag, direkte kaldt det en anbringelsesreform. Bemærk Nye Borgerlige står udenfor aftalen.

Derfor er det usikkert, om det bliver den udgave af Børnene Først, som vi kender, der ender med at blive vedtaget.

Der er en regning, der skal betales

Socialområdet kommer med sensommervalget endnu engang til at stå med en lang næse. Og problemerne i psykiatrien og på handicapområdet bliver desværre hverken mindre eller billigere at løse, bare fordi man bliver ved med at udskyde dem.

Det betyder, at uanset hvem der vinder næste valg, så er der en lang socialpolitisk to do liste, som politikerne er nødt til at forholde sig til. Hverken borgere, pårørende eller andre aktører kan ikke blive ved med at vente.