Her ses kortet over Hvidovre Kommune og de kuber til glasindsamling, der allerede findes. Borgerne kan selv plotte de steder ind, hvor de mener, nye kuber skal opstilles.

Her ses kortet over Hvidovre Kommune og de kuber til glasindsamling, der allerede findes. Borgerne kan selv plotte de steder ind, hvor de mener, nye kuber skal opstilles. - Foto: Hvidovre Kommune

Kommuner inddrager i stigende grad borgerne i miljøtiltag

Borgerne har ofte mange meninger om, hvor kommunerne bedst opstiller for eksempel stationer til glas- og papirindsamling og ladestationer til elbiler. Det får flere kommuner til nu direkte at efterspørge borgernes forslag, inden de opsættes.

Udgivet: 10/08/2022

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Hvor skal vi placere affaldsstationer og ladepladser?

Sådan lyder det i stadig højere grad i flere kommuner, der er blevet mere bevidste om at spørge kommunens borgere og brugere om, hvor de mener, det giver bedst mening at opsætte stationerne.

Det gælder blandt andet i Hvidovre Kommune, hvor kommunen efterspørger forslag til, hvor det giver bedst mening at opstille 10-20 nye kuber til indsamling af glas og flasker.

Til formålet har man oprettet en hjemmeside med et interaktivt kort, så borgeren kan plotte de steder ind, som man finder bedst egnet: Deltag Hvidovre.

Kristina Young (Hvidovrelisten) er formand for Klima- Miljø- og Teknikudvalget:

”Det er vigtigt, at vi får indsamlet vores glas, og det har vist sig, at der nogle steder er lidt for langt til glaskuberne. De opstillede glaskuber bliver desuden fyldt hurtigere, end vi havde forventet – og der er borgere, der efterlyser flere glaskuber, og derfor følger vi nu op med et antal ekstra kuber," siger Kristina Young og tilføjer:

”Det er rigtig godt at opleve, at man i Hvidovre gerne vil anstrenge sig lidt for at beskytte vores sparsomme naturressourcer”.

Også i Ringkøbing-Skjern Kommune spørger man borgerne til råds. I forsommeren åbnede landets største kommune målt i areal interaktivt kort og bad borgere og virksomheder om hjælp til at udpege de steder i kommunen, hvor der er størst behov for at opsætte offentligt tilgængeligt ladestandere til el-biler.

Nu er slutspurten sat ind for at sikre, at lader-infrastrukturen i kommunen kan holde trit med et el-bilssalg, der efterhånden er ved at komme op i fart. Over 100 individuelle borgere og foreninger har allerede været inde for at sætte kryds på kommunekortet på https://ladestanderinput.rksk.dk/

Sidst opdateret: 10/08/2022 - 09:46

Emner: Hvidovre Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Affald, Affaldshåndtering, affaldsindsamling

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]