Tirsdag er nye regler for barselsorloven trådt i kraft, så fædre og mødre, der er lønmodtagere, fremadrettet får 11 ugers øremærket barsel hver.

Dertil kommer 26 uger, der kan fordeles imellem dem.

Førhen havde fædrene to ugers øremærket barsel, mens mødrene havde 14.

Reglerne er et resultat af en politisk aftale, som et bredt flertal stemte igennem i marts. De kommer på baggrund af et EU-direktiv fra 2019, der pålægger alle medlemslande at øremærke mindst ni ugers barsel til både mor og far.

Hos fagbevægelsen er der glæde at spore. Lizette Risgaard, formand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, kalder det et vigtigt skridt for ligestillingen og for mødrenes muligheder på arbejdsmarkedet.

- I de sidste mange år har kvinderne holdt 90 procent af barslen, og jeg tror, at mange vil nikke genkendende til, at det er gået ud over løn og muligheder på arbejdsmarkedet.

- Omvendt er fædrene gået glip af muligheden for at få en mere ligeværdig forældrerolle fra start af, siger hun.

Lizette Risgaards håb er, at Danmark kan komme på niveau med lande som Sverige, Norge og særligt Island, der har haft stor succes med at få fædre til at tage mere barsel.

- Vi kan konstatere fra nabolandene, at øremærket barsel medfører en stor stigning i, hvor meget fædrene tager, siger hun.

De nye barselsregler vil hurtigt kunne gøre en forskel.

Det mener Kenneth Reinicke, lektor og mandeforsker på Roskilde Universitet. Men det forudsætter, at arbejdspladserne sørger for fuld løn til forælderen.

- Er økonomien i orden, tror jeg helt sikkert, at vi vil se den samme udvikling med det samme, som vi har set i de andre nordiske lande.

- Erfaringerne med øremærket barsel i nordisk sammenhæng er kort fortalt, at det virker. Det har man set både i Norge, Sverige og Island. Derfor må man ikke undervurdere betydningen af at tage de her redskaber i brug.

- Der er på den måde ikke nogen specielle forskelle i danske, svenske og islandske mænds maskulinitet, siger han.

Flere medier har bragt indslag med forældre, der står til en økonomisk nedgang, hvis de bruger de nye barselsregler.

DR har eksempelvis berettet om et kommende forældrepar, hvor faren som elektriker arbejder på akkord. Han ryger ned på en grundløn på 30.000 kroner om måneden under barselsorloven, langt mindre end han tjener nu.

Derfor understreger Kenneth Reinicke, at det overenskomstspørgsmål skal afklares hos de lokale fagforbund og arbejdspladser, hvis den fulde effekt skal opnås.

- Det er vigtigt, at der i overenskomsten er noget rygdækning eller kompensation.

- Det er klart, at skal man gå meget ned i løn, vil nogle nok vælge at sende den lille tidligere i vuggestue, siger Reinicke.

jornns /ritzau/