- Jeg hæfter mig ved, at de socialt sårbare, som har sværest ved at orientere sig i systemet, er dem, vi risikerer at komme i gang med at hjælpe for sent, siger Jakob Bigum Lundberg, der er formand for socialchefforeningen.

- Jeg hæfter mig ved, at de socialt sårbare, som har sværest ved at orientere sig i systemet, er dem, vi risikerer at komme i gang med at hjælpe for sent, siger Jakob Bigum Lundberg, der er formand for socialchefforeningen.

Kommunale chefer frygter at beskæftigelsesaftale taber de svageste

Når jobcentre skal fylde mindre i beskæftigelsesindsats, kan de svageste ledige blive ramt, lyder det.

Udgivet: 27/06/2022

Sponseret af

Sponsor Billede

Del artiklen:

I fremtiden kan nogle ledige få en lang køretur, når de skal til møde med a-kassen.

Det frygter i hvert fald Socialchefforeningen. Det er en forening af chefer, der har ansvar for velfærds- og arbejdsmarkedsområdet i kommunerne. Herunder også jobcentrene.

Tidligere fredag indgik regeringen og en række partier en ny aftale på beskæftigelsesområdet.

Som led i aftalen får a-kasserne fra 1. januar 2024 ansvaret for kontakten til de ledige i de første tre måneder af et ledighedsforløb.

Det har hidtil været delt mellem kommunale jobcentre og a-kasserne.

Den nye aftale kan føre til, at de svageste ledige ikke får den bedst mulige hjælp, mener Jakob Bigum Lundberg, landsformand i Socialchefforeningen og direktør i Næstved Kommune.

Vi er til stede med jobcentre i samtlige 98 kommuner. Med den tilstedeværelse som nogle a-kasser har, vil der blive rigtig langt for de ledige, hvis de skal tale med nogen, siger han.

Aftalen er indgået af regeringen sammen med SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og fem løsgængere - alle tidligere medlemmer af DF.

Et af hovedpunkterne er, at reglerne på beskæftigelsesområdet skal blive enklere.

Jakob Bigum Lundberg frygter dog, at systemet fremover vil tabe de svageste ledige.

- Jeg hæfter mig ved, at de socialt sårbare, som har sværest ved at orientere sig i systemet, er dem, vi risikerer at komme i gang med at hjælpe for sent, siger han.

Samtidig har kommunerne i dag mulighed for at sikre en sammenhæng i indsatsen, når en ledig skal hjælpes i arbejde, fordi man i kommunerne har mulighed for at se på tværs af borgerens familieliv.

Den mulighed mister jobcentrene fremover de første tre måneder, fordi de bliver frakoblet processen, siger Jakob Bigum Lundberg.

Nu ligger der et stort koordineringsarbejde foran kommunerne, vurderer han.

- Vi skal have et samarbejde op at stå med over 40 forskellige a-kasser. Og det er et enormt stort koordineringsarbejde. Der kommer en ekstra administrativ opgave her, siger Jakob Bigum Lundberg.

/ritzau/

Sidst opdateret: 26/06/2022 - 21:17

Emner: A-kasser, jobcenterbesparelser

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]