Der er ikke noget at sige til det, hvis jobcentrenes personale var nervøse ved udsigten til den ny regerings politik på beskæftigelsesområdet.

I valgkampen stod centrenes indsats i høj grad for skud. Trusler om milliardbesparelser og lukning af jobcentre føg hen over hovederne på de ansatte.

Set i det lys drog mange af sektorens ansatte formentlig et lettelsens suk, da de onsdag blev præsenteret for regeringsgrundlaget. Mange havde uden tvivl frygtet det, der var værre, skriver NB-Beskæftigelse.

"Jeg ved ikke, om vi er positiv overrasket. Men i forhold til hvad vi havde frygtet, er vi lettede,” som om en centralt placeret kilde formulerede det umiddelbart efter præsentationen.

Ser man bort fra formuleringen om nedlæggelsen af jobcentrene, er der kun lidt der springer i øjnene.

De truende besparelser på tre milliarder kroner bliver en realitet frem mod 2030. Men regeringen lægger op til en åben proces, hvor arbejdsmarkedets parter inviteres til at samarbejde om reformer og nødvendige omstillinger. Det skal ske via en permanent trepartsinstitution.

Den lange tidshorisont giver forhåbning om, at besparelserne kan findes gennem fornuftige processer med stor hensyntagen til centrenes personale.

45.000 flere i job inden 2030

Den nye SVM-regering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, har som mål at få 45.000 flere i job inden 2030.

Det er et ambitiøst med tanke på, at Danmark allerede har en historisk lav ledighed. Aldrig tidligere har så mange langtidsledige, ikke-vestlige indvandrere og kontanthjælpsmodtagere fået chancen på arbejdsmarkedet.

Alligevel lægger regeringen op til, at endnu flere faglærte og ufaglærte skal opkvalificeres, ligesom flere ikke-vestlige indvandrer skal i job.

Det sker vel at mærke på et tidspunkt, hvor flere økonomer spår at opsvinget på arbejdsmarkedet efter al sandsynlighed vender til næste år. Vismændende forudser, at arbejdsløsheden vil stige med i alt 42.000 frem mod 2024.

Derfor kan de nye mål være svært at få til at harmonere med milliardbesparelser på jobcentrene. Skal målet nås, vil der også i fremover være brug for en massiv indsats fra sagsbehandlerne.

Hvis systemet skal effektiviseres, er der brug for at frigøre kommunerne fra de mange statslige proceskrav. Sker det, vil det uden tvivl blive hilst velkommen blandt sagsbehandlerne.

Flere ubesvarede spørgsmål

De mest udsatte skal fremover helt ud af beskæftigelsessystemet, fremgår det af regeringsgrundlaget. Her tænkes der primært på borgere, der ud over ledighed også slås med sociale udfordringer.

I dag har 75 procent af de borgere jobcentrene forsøger at hjælpe andre udfordringer end ledighed. Det er uklart om regeringen lægger op til, at de alle skal ud af beskæftigelsessystemet.

Seniorpension skal lægges sammen med Arne-pension, men SVM nævner intet om finansieringen af den nye model, kaldet “Arne Plus”.

Med udgangspunkt i Ydelseskommissionens anbefalinger vil regeringen foreslå ændringer i det kontanthjælpssystem, som blev vedtaget så sent som i sommer. Hvad der ligger i det, fremstår ikke klart.

Derfor bliver det interessant at følge den konkrete udformning af ambitionerne i den kommende tid.

Fakta

• Onsdag middag stod det klart, at virkeligheden på landets jobcentre bliver markant anderledes.

• På Marienborg løftede den nye SVM-regering anført af S-formand og fungerende statsminister Mette Frederiksen sløret for sin politik.

• Regeringen har fremlagt et 60 sider langt regeringsgrundlag kaldet ’Ansvar for Danmark’.

• Overordnet vil SVM nytænke og reformere beskæftigelsesindsatsen. Det skal ske ved at frigøre kommunerne. De skal sættes fri af statslige proceskrav, så de i højere grad selv kan organisere indsatsen.

• Jobcentrene nedlægges i den nuværende form, og udgifterne til beskæftigelsesindsatsen reduceres med tre milliarder kroner årligt. Besparelserne skal være fuldt indført i 2030.