Adgangen til at få særtilskud til de såkaldt "særligt vanskeligt stillede kommuner" er snævret markant ind med reformen af den kommunale udligning, der fik effekt fra 2021. Det er kun 19 kommuner, som har fået særtilskud i 2021 og/eller 2022, og dermed er der 30 kommuner, som er faldet ud af systemet.

Det viser data fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd over alle særtilskud, som er givet i perioden fra 2012 til 2022. Opgørelsen kan være et godt redskab, når kommunerne i de kommende måneder skal afgøre, om de vil bruge tid og kræfter på at søge om særtilskud for 2023. Det skriver NB-Økonomi.

Sidste år søgte ikke færre end 49 ud af landets 98 kommuner om særtilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner. Bare 17 kommuner endte med at få tilskud i 2022, og dermed var det 32 kommuner, som reelt spildte tid på at ansøge.

Fælles for de kommuner, som har tabt meget mere end 10 millioner kroner, er, at det dels er hovedstadskommuner, dels er yderkommuner, som ligger i oplandet til et større byområde eller selv har en større centerby som eksempelvis Odsherred, Frederikssund, Mariagerfjord og Svendborg.

Når man ser ned over listen over kommuner, som har fået tilskud i 2021 og 2022, så er det meget klart, at det bortset fra to hovedstadskommuner alle er yderkommuner med en svag økonomi. De to hovedstadskommuner er Ishøj og Albertslund.

25 af de 49 ansøgerkommuner havde en likviditet på mere end 6.000 kroner, men det er angiveligt ikke en barriere for at få tilskud. Faktisk havde 9 af de 19 kommuner med tilskud i 2021 og 2022 en likviditet over 6.000 kroner i 2021.