Københavns gennemsnitlige anlægsudgifter pr. indbygger over de seneste ti år har været mere end tre gange så høje, som de har i Brønderslev Kommune i modsatte ende af landet.

Den store forskel i de historiske anlægsudgifter rammer ned i spørgsmålet om, hvordan kommunerne skal fordele de kommende års anlægsrammer imellem sig. Det skriver NB-Økonomi.

Efter udligningsreformen og den årlige overfinansiering af kommunerne på omkring 6 milliarder kroner har de fleste af landets kommuner råd til at bygge mere, end de har gjort historisk set. Derfor er spørgsmålet, om de skal have lov til det, og hvem der i så fald skal holde for.

Hvis det alene er kommunerne med de højeste anlægsudgifter over de seneste ti år, der skal holde for, mens kommunerne med de laveste udgifter over de seneste ti år skal bygge mere, så er det især København, Billund og Høje-Taastrup, der skal skrue ned for anlægsudgifterne.

Omvendt kan Brønderslev, Langeland, Randers og Guldborgsund kommuner glæde sig over, at tallene viser, at de har ret til at bygge markant mere over de kommende år.

Både Brønderslev og Langeland Kommune oplyser dog til NB-Økonomi, at det ikke har konsekvenser for dem. I Brønderslev Kommune skyldes det, at de ikke har råd til at bygge mere, selvom de skulle få lov.

"Har ingen konsekvenser i Langeland Kommune," siger borgmester Tonni Hansen (SF) fra Langeland helt kort i en sms til NB-Økonomi.

Se anlægsudgifterne for din kommune i både budget og regnskab over de seneste ti år på de to nedenstående kort.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Kommuner der har brugt flere penge, end de har budgetteret med

Forskellen mellem anlægsudgifterne i budgettet og anlægsudgifterne i regnskabet over de seneste ti år viser, at der er flere kommuner, som mange gange har brugt markant flere eller færre penge, end kommunen faktisk havde budgetteret med.

Her har særligt Ishøj, Allerød og Middelfart kommuner over de seneste ti år brugt markant flere penge på anlæg, end de havde budgetteret med. Det er altså nogle af de kommuner, som giver KL's administration overarbejde i slutningen af året, når de skal sikre, at kommunerne samlet set holder sig indenfor den aftalte anlægsramme med regeringen.

Se i kortet, om din kommune har brugt mere eller mindre på anlæg end man har budgetteret med.

FAKTA - Sådan har vi gjort:

For hver kommune har vi trukket anlægsudgifterne i regnskaberne fra Danmarks Statistiks Statistikbanks REGK11 og REGK31 og budgetterne fra BUDK1 og BUDK32. For regnskaberne har vi trukket for perioden 2012 til 2021 og for budgetterne har vi trukket for perioden 2012 til 2022. Tallene er trukket som bruttoanlægsudgifter på hovedkonti 0, 2, 3, 4, 5 og 6 fratrukket ældreboliger på konto 0.25.19 og 5.32.30 (konto indtil 2018). Dermed har vi fulgt samme definition for anlægsudgifter som den, der indgår i aftalesystemet mellem regeringen og kommunerne, når de årlige anlægsrammer aftales.

For hvert år har vi PL-reguleret anlægsudgifterne til 2021-priser med udgangspunkt i Økonomistyrelsens opgørelse af de årlige udviklinger i anlægspriserne.

Herefter har vi for hvert år fundet kommunens folketal i første kvartal fra Danmarks Statistiks FOLK1A. Den PL-regulerede anlægsudgift i hvert år er blevet divideret med kommunens folketal i hvert år for at finde udgiften i kr. pr. indbygger.

På baggrund af de tal har vi fundet et ti-årigt gennemsnit for anlægsudgifterne i kroner pr. indbygger ved at udregne den gennemsnitlige anlægsudgift i regnskabet for perioden 2012 til 2021 og i budgettet for perioden 2013 til 2022.

Til sidst har vi udregnet hver kommunes overskridelse/mindreforbrug i regnskabet i forhold til budgettet ved at finde overskridelsen i hvert år fra 2012 til 2021 i kroner pr. indbygger. Det tal har vi taget et gennemsnit af, som det tal, der fremgår i det nederste kort i artiklen.