Både i Folketinget og i byrådet i Odense har partier forsøgt at få fjernet vederlag til borgmestre og rådmænd for bestyrelsesarbejde. Men ingen af stederne har forslagene høstet flertal. I torsdags - lige før Store Bededag - blev et 'vederlags-stop' afvist af et flertal i Folketinget, ligesom det blev det af et flertal i byrådet i Odense tidligere på året.

I Folketinget blev forslaget om vederlags-stop for borgmestre, rådmænd og regionsrådsformænd oprindeligt stillet af SF. Men udover SF følgende andre partier stemte i torsdags for forslaget:

SF i Folketinget har ifølge en betænkning blandt andet argumenteret med følgende:

"Det bør ... ikke udløse store ekstra honorarer, når den pågældende i forvejen modtager et pænt vederlag som borgmester, rådmand eller regionsrådsformand, der i øvrigt er blevet kraftigt opreguleret så sent som i 2016."

Og Danske Folkeparti har slået på følgende:

"Når man er borgmester eller regionsrådsformand, er det et fuldtidsjob med en ganske god løn. Derfor er det helt åbenlyst, at man ikke bør få ekstra indtægter ved at bestride de funktioner, som følger med jobbet."

(Artiklen forsætter efter grafikken)

Flertal: Rimeligt med vederlag

Et flertal i Folketinget bestående af de gamle 'borgmesterpartier' Socialdemokratiet, Venstre og De Konservative synes, det er helt fair, at de lokale politiske topprofiler får vederlag for deres ekstraarbejde i bestyrelser, råd og nævn. I betænkningen står der:

"Et flertal i udvalget bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti finder, at det er rimeligt, at man kan modtage et vederlag, hvis man som borgmester eller regionsrådsformand påtager sig et ekstra hverv med de ekstra opgaver og det ekstra arbejde og ansvar, der følger med."

"Det står til enhver tid den enkelte frit for at frasige sig vederlaget. Flertallet lægger videre vægt på, at der gælder fuld åbenhed om sådanne vederlag."