Det er en god løsning Kommunernes Landsforening (KL) har fundet i sit forsøg på at reparere den faseopdelte budgetproces, som udløste en store budgetkrise forrige år, da budgettet for 2022 skulle i hus. Det viser en rundringning til borgmestre, som NB-Økonomi har foretaget.

"Det er en fin ambition, det man har lavet, hvor man vil prøve i større grad at inddrage byrådene i at forstå den der mekanisme om, at man ikke er alene. Man kan ikke bare lukke et budgetforlig, fordi vi er afhængige af hinanden som kommuner. Det har man prøvet at lave med noget mere inddragelse og få dem mere på vognen. Det synes jeg er en rigtig fin idé," siger Steffen Jensen (S), der er borgmester i Halsnæs Kommune.

Steffen Jensen bakkes op af flere af sine borgmesterkollegaer.

"Jo før vi bliver involveret, jo bedre. Jo tidligere kan vi jo komme i gang med at løse eventuelle knaster, der måtte være. Så det tror jeg sådan set er rigtig fornuftigt," siger Kasper Juncher Bjerregaard (V), der er borgmester i Norddjurs.

Lignende udsagn kommer fra borgmestre i Faaborg-Midtfyn, Aabenraa, Assens, Greve, Favrskov, og Guldborgsund kommuner.

KL har besluttet at ændre en smule på den faseopdelte budgetproces. De har lyttet til borgmestrenes tidligere bekymringer og vil prøve at rette op på nogle ting, som borgmestrene mener kunne løse noget af problematikken.

Ønsker du at se indholdet i ovenstående kursus om blandt andet fordelingen af service- og anlægsrammen i den faseopdelte budgetproces, kan du klikke her.

Byrådene skal involveres mere i den faseopdelte budgetproces

Én af tingene, som KL har besluttet, er at inddrage byrådene tidligere i processen allerede omkring marts og april. Byrødderne kender ikke nødvendigvis deltaljerne i den faseopdelte budgetproces, hvor man er afhængig af, at kommunerne er solidariske med hinanden. Derfor vil man styrke indsatsen for at klæde dem bedre på til budgetforhandlingerne.

Den del bliver dog først for alvor implementeret for budgetterne for 2024.

Enkelte borgmestre er dog bekymrede for, at det ikke nødvendigvis vil hjælpe. Byrødderne har lige været på valg, og de kan være gået til valg for at kæmpe for flere penge til bestemte ting som skoler, mere service, flere børnehaver osv. Derfor er man i Brønderslev nervøs for, at budgetkrisen for 2022 kan gentage sig i 2023.

NB-Økonomi har til denne artikel valgt at ringe til kommuner, som har en likviditet, der ligger over medianen på omkring 6.800 kr. pr. indbygger, men som samtidig søgte særtilskud efter paragraf 16-puljen, som retter sig mod ‘særligt vanskeligt stillede’ kommuner. De kommuner ville alt andet lige have råd til at gå over en tildelt service- og anlægsramme og samtidig have en begrundelse for, at det kunne være dem, der havde ret til at gå over rammerne.

"Personligt ser jeg også problemet denne gang. Det er lidt svært, for vores kommunalbestyrelse, de har jo nogle idéer. Dem tænker de selvstændigt over. Det er jo ikke mig som borgmester, der bestemmer det, det er faktisk vores 27 kommunalbestyrelsesmedlemmer," siger Mikael Klitgaard (V), der er borgmester i Brønderslev Kommune. "Det er ikke sikkert, at de har tænkt sig at rette sig efter hverken folketinget, regeringen, KL eller borgmesteren."

Han er derfor bange for, at et flertal i byrådet bliver enige om, at man kan gå over budgetrammen i Brønderslev Kommune, også selvom borgmesteren ikke ville synes, at det var en god idé. Det ville betyde, at en anden kommune i landet skulle mindske budgettet.

Det er man mindre bekymret for i Halsnæs Kommune, da man mener, at budgetlægningen for 2022 var et særligt år, hvor budgetterne blev lagt lige før en kommunalvalgkamp.

"Alle anerkender, at året sidste år var muligheden for 'the perfect storm' tilstede med, at der var valg og kommunerne havde fået finansieringstilskud. Så alle havde brug for at bruge flere penge," siger Steffen Jensen fra Halsnæs. "Så er det rigtigt svært at blive enige om, hvem der op til et valg ikke skal have lov til det."

I Greve Kommune prøver de allerede nu at imødekomme udfordringen med byrådene, som man rejser i Brønderslev Kommune.

"Det er en vanvittig svær opgave, hvis ikke yderste led i et byråd har forståelse for, at det er sådan her rammerne om kommunerne er. Men vi har appelleret til, at de gør det," siger Pernille Beckmann (V), som er borgmester i Greve Kommune. "Vi vil selv i kommunen lave mange flere møder og have en åben proces med webinarer, hvor vi forklarer, hvordan service- og anlægsrammen fungerer. Men i sidste ende bliver det jo op til den enkelte valgte, om de har lyst til at forstå, hvilke rammer kommunerne har."

Bekymring for, at kommuner vil melde taktisk ind på rammen

Flere kommuner frygter dog også, at der kan gå taktik i den på grund af sidste års budgetkaos. Mange kommuner følte sig straffet til budgetlægningen i 2022. Her havde nogle kommuner nemlig meldt budgetter, der ikke gik over den ramme, der blev udstukket fra KLs side som vejledning. Dem der gik over nægtede at aflevere tilstrækkeligt til, at man samlet set holdt sig på rammen.

Resultatet blev, at alle skulle aflevere 0,4 procent af den samlede service- og anlægsramme.

Det betød, at dem der havde meldt ind på rammen blev straffet ekstra for at gøre, som KL forventede. Derfor har frygten været, at det ikke kan betale sig at melde ind på rammen, men af taktiske grunde melde ind et stykke over de vejledende service- og anlægsrammer, fordi man så mister mindre, hvis grønthøsteren bliver fundet frem igen.

"Hvis alle gør det, så står man jo bare med en anlægsramme på 30 mia. Så giver det sig selv, så skal alle bare pille noget af," siger Søren Steen Andersen (V), der er borgmester i Assens Kommune. "Jeg håber, at nogen har hørt, at man lige så godt kan melde realistisk og kollegialt ind."

I Faaborg-Midtfyn Kommune mener borgmesteren, at kommunerne bliver nødt til at være solidariske med de kommuner, som ikke har en stærk økonomi.

"Langeland er i gang med at spare 35 millioner kroner. Hvis andre så bruger flere penge, end det der er meldt ud, så kan man simpelthen ikke gå ud med rimelig og sige til borgerne på Langeland, at man skal spare ekstra penge," siger Hans Stavnsager (S) fra Faaborg-Midtfyn. "Vi gjorde det sidste år, fordi vi var nødt til det. Men der har jeg også været ret tydelige om til KL, at jeg ikke kan se, at jeg får min kommunalbestyrelse med på at gøre det én gang mere."

"Jeg tror, at vi har kigget hinanden i øjnene og siger så, at nu prøver vi det her. Det skal lykkes," tilføjer Favrskovs borgmester Lars Storgaard (K).