KL skød finansministerens krav om nye konsulentbesparelser i kommunerne ned bare tre timer efter, finansminister Nicolai Wammen tirsdag havde udtalt, at kommunerne i 2023 skal finansiere væksten i det specialiserede socialområde på 800-900 millioner på effektiviseringer - ikke mindst ved at spare på brugen af eksterne konsulenter.

"Kommunerne har sparet konsulenterne væk op til flere gange. Dagsordenen er udtømt," sagde Martin Damm på vej ind til det såkaldte sættemøde.

Det lyder til, at I kommer til at afvise den del fuldstændigt?

"Det gør vi. Det er også, som om man forestiller sig, at vi skal have det at vide af finansministeren, hvis vi skal effektivisere. Det gør vi hvert eneste år for at få enderne til at mødes," sagde Martin Damm.

Opgøret om konsulenter er interessant, fordi det understreger, at hovedkonflikten i årets økonomiforhandlinger angiveligt bliver opgøret om velfærdsfortællingen.

Regeringen vil gerne male et billede af, at borgerne er sikret minimum uændret velfærd, når kommunerne får 1,25 mia. kr. til at dække den demografiske udvikling. Modsat vil kommunerne have regeringen til at fortælle danskerne, at de 1,25 mia. kr. ikke dækker, og at det derfor er nødvendigt at effektivisere og gennemføre besparelser.

Damm: Vi må tage pengene fra de store velfærdsområder

For KL er logikken ifølge Martin Damm klar. Der ligger ifølge Damm tre store rudekuverter med ekstraudgifter, som kommunerne skal betale i 2023; flere børn og ældre, det specialiserede socialområde og det nære sundhedsvæsen.

"Det holder ikke at sige, at demografien er dækket af, hvis vi får 1,25 milliarder kroner. Får vi ikke mere, vil nogle af de penge blive brugt på det specialiserede socialområde, hvor udgifterne fra 2020 til 2021 er steget med 1,6 milliarder kroner," siger Martin Damm.

Når Martin Damm bruger tallet 1,6 milliarder i vækst fra regnskab 2020 til 2021, så afspejler det reelt en vækst på cirka 800-900 millioner kroner om året, idet udgifterne til det specialiserede socialområde var usædvanligt lave i 2020 på grund af corona.

KL-formanden henviser til, at det specialiserede socialområde er et 'skal'-område, hvor kommunerne ikke bare kan reducere serviceniveauet.

"Vi kan blive nødt til at tage nogle af pengene og flytte dem derover. Kommunerne har fire virkelig tunge poster: Dagtilbud, skoler, ældrepleje og det specialiserede socialområde. Stiger udgifterne et af de steder, må de reduceres et andet sted. Det er sund logik," siger han.

Så hvis finansministeren kun har 1,25 milliarder kroner, må regeringen tage ansvaret for besparelser og rationaliseringer?

"Ja. Det er det, der kommer til at ske ude i kommunerne. Man er nødt til at sige, at noget, man kunne i går, kan man ikke længere i dag, fordi pengene ikke slår til."