Billedet er fra vandreforestillingen Orms rejse af Wunderland.

Billedet er fra vandreforestillingen Orms rejse af Wunderland. - Foto: Maja Kristine Christensen

Sanselig scenekunst modtager millioner

Sanseligt teater om naturen og om nuet. 78 scenekunstaktiviteter har netop modtaget i alt 17 mio. kr. i støtte fra Kunstfonden.

Udgivet: 26/04/2022

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Den første uddelingsrunde af støttemidler fra Projektudvalget for Scenekunst under Statens Kunstfond har præmieret de ansøgninger, der har vist størt talent og nytænkning for at udfordre scenekunstens rammer.

I alt 17 millioner kroner er blevet delt ud. Udvalgsleder for Projektstøtteudvalget for Scenekunst og bestyrelsesleder for Statens Kunstfond Gitta Malling fortæller om uddelingen:

"Vi ser et stort fokus på det sanselige, på klimaet og på at være i nuet og i naturen. Det viser sig blandt andet i forestillinger der former sig som opdagelsesrejser i naturen, og i forestillinger der undersøger, hvordan vi kan fokusere på hverdagen og øjeblikket. Vi glæder os til at alle scenekunstaktiviteterne møder publikum.”

Hvordan sætter vi tiden i stå og stiller skarpt på øjeblikket, på vores hverdag og værdien af det, vi har lige foran os? Det er noget af det TeaterBLIK fra Fanø undersøger i forestillingen ’Et øjeblik’. Her får man som tilskuer tid til at lade sine egne tanker og associationer overtage det konkrete visuelle fokus. Forestillingen er for børn fra tre år og deres voksne og er et samarbejde med den franske gruppe Groupe ZUR.

Et eksempel på klima som tema er forestillingen ’A Climate Opera’ af ensemblet Lydenskab. Operaen vil vise den sorg og bekymring, som børn og unge i hele verden føler over klimaforandringer og klodens fremtid. Værket udarbejdes på baggrund af globale workshops med børn i alderen 9-13 år, der udforsker det tanke- og drømmeunivers, som forbinder sig til klima. Pioneren inden for bæredygtig scenekunst, Katie Mitchell, er instruktør på operaen, og forestillingen spiller for unge og voksne i Aarhus og på festivaller i København, Scotland, England og Brasilien.

Foreningen Wunderland skaber ’The Human Imagination Game’ - en flerårig omrejsende kunstnerisk proces, som inkluderer dans, teater, musik og lyrik. Det er en vandringsforestilling - en labyrintisk opdagelsesrejse i naturen - hovedsageligt i skoven.

Temaet er vores forestillingsevne, og hvordan krop og sanser spiller sammen med den, og påvirker den. Forestillingerne samskabes af kunstnerne og med samarbejdspartnere fra lokalområderne. Der er planlagt vandringer i Danmark, Sverige og Island, og ’The Human Imagination Game’ følges af Aarhus Universitet og Reykjavik Universitet.

Se alle projekterne her.

Sidst opdateret: 26/04/2022 - 10:40

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]