Kommunerne er klar til at levere de varmeplaner, der skal til, for at borgere kan skifte olie og gas ud med grøn fjernvarme. Men det kræver, at Christiansborg laver nogle lovændringer, der kan smidiggøre processen, lyder det fra Birgit Hansen, formand for Klima- og Miljøudvalget i Kommunernes Landsforening. (Arkivfoto).

Kommunerne er klar til at levere de varmeplaner, der skal til, for at borgere kan skifte olie og gas ud med grøn fjernvarme. Men det kræver, at Christiansborg laver nogle lovændringer, der kan smidiggøre processen, lyder det fra Birgit Hansen, formand for Klima- og Miljøudvalget i Kommunernes Landsforening. (Arkivfoto). - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kommuner vil have forkortet vejen til grøn fjernvarme

Vi er klar til at levere varmeplaner, men det kræver medspil fra Christiansborg, lyder det udvalgsformand i KL.

Udgivet: 19/04/2022

Del artiklen:

Kommunerne er klar til at levere varmeplaner, som sikrer borgere grøn fjernvarme i stedet for olie eller gas.

Men det kræver, at Christiansborg er med på nogle lovændringer, som gør det nemmere, lyder budskabet.

- Vi er med på målet og sandsynligvis også tempoet. Men det kræver, at politikerne på Christiansborg også lytter til de ting, vi kommer med, siger formand for Klima- og Miljøudvalget i KL (Kommunernes Landsforening), borgmester Birgit Hansen (S), til TV 2.

Regeringen lægger op til, at naturgas udfases inden 2028. Det betyder, at 400.000 husstande, der i dag bliver opvarmet med gas, skal skrotte gasfyrene. De kan i stedet tilslutte sig fjernvarme, installere en varmeveksler eller finde en anden energikilde.

I stedet skal de have lagt fjernvarmerør ind eller investere i varmepumper.

Borgerne skal ifølge TV 2 have besked i løbet af 2022.

Hvis kommunerne skal levere deres del af arbejdet, kræver det nogle lovændringer, påpeger Birgit S. Hansen:

- Vi skal nok levere, men vi har brug for nogle lovændringer. For eksempel skal udgangspunktet være et automatisk ja-tak til tilslutning.

Det vil ifølge Birgit S. Hansen kunne forkorte den tid, der tager for nye varmeprojekter at blive behandlet.

Der er ifølge Frederikshavn-borgmesteren også brug for at lempe på kravene om at gennemføre samfundsøkonomiske beregninger af projekterne.

- Det vil betyde, at man måske kan forkorte processen fra halvandet år til fem måneder. Men det kræver, at ministeren og Folketinget sætter sig ned og ser på, hvor meget man egentlig skal igennem, og hvem skal levere, siger Birgit S. Hansen.

Endelig er det nødvendigt at politikerne gentænker en pålagt lukning af en række forbrændingsanlæg, lyder det fra Birgit S. Hansen.

Hun henviser til, at Folketinget har pålagt kommunerne at lukke nogle forbrændingsanlæg, fordi den samlede kapacitet tidligere har været vurderet til at være for stor.

- Vi skal jo også have noget at putte i fjernvarmerørene, og derfor nytter det ikke noget, at vi lukker en række forbrændingsanlæg. Det skal vi på sigt, men ikke her og nu, siger hun.

/ritzau/

Sidst opdateret: 19/04/2022 - 11:18

Emner: KL - Kommunernes Landsforening

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]