
Pensionister og ledige har forholdsvis svært ved at opnå valg til byråd, viser statistik over KV21. - Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Forholdsvis få ældre og ledige får en plads i kommunalbestyrelsen
Pensionister og andre uden for arbejdsstyrken er underrepræsenteret i landets kommunalbestyrelser. Det er ikke ønskværdigt, hvis kommunalbestyrelserne skal afspejle et bredt udsnit af befolkningen, mener ekspert.
Udgivet: 13/04/2022
Det bugner ikke ligefrem med pensionister i landets kommunalbestyrelser. Ser man på forskellen mellem andelen af opstillede og andelen af valgte kandidater i kategorien ´ikke-beskæftigede´, hvilket f.eks. dækker over gruppen af pensionister og ledige, ved det seneste kommunalvalg, så er forskellen stor. Blandt opstillede kandidater var 19 procent ikke i beskæftigelse, mens det kun gjaldt for 4 procent af de valgte kandidater. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
“Det springer i øjnene, fordi det er den gruppe, hvor færrest af de opstillede bliver valgt. Det betyder, at personer uden for arbejdsmarkedet, i denne sammenhæng især pensionister, ikke i samme grad som andre grupper bliver valgt, hvilket mindsker mangfoldigheden i kommunalbestyrelserne,” siger professor ved Roskilde Universitet, Bent Greve, til NB-Kommune.
Det billede er i følge Bent Greve ærgerligt, da blandt andet ældreområdet fylder meget i det kommunale Danmark.
“Der er en tendens til, at vælgerne ikke tror på, at ældre har nok at byde ind med, kombineret med et ønske om fornyelse,” siger Bent Greve og fortsætter.
“Det er ønskværdigt med et bredt udsnit af befolkningen i kommunalbestyrelserne for at få så mange perspektiver med, samtidig med, at ældreområdet er et stort velfærdsområde i kommunerne,” lyder det fra professoren.
Sidst opdateret: 12/04/2022 - 17:51
Emner: Kommunalbestyrelser, Byråd







































