Sandsynligheden, for at en gennemsnitlig person i Ishøj Kommune har sukkersyge, er fem gange så høj som i Gentofte Kommune. Sandsynligheden for at lide af en længerevarende psykisk sygdom er mere end dobbelt så høj i Tønder Kommune som i Furesø Kommune.

Det viser nye tal fra Den Nationale Sundhedsprofil, der har offentliggjort kommunefordelte tal for en lang række sygdomme og sundhedsindikatorer i 2021. Tallene afslører en markant geografisk skævdeling af sundhedsbyrden, hvor de nordsjællandske kommuner ligger i top, mens især syd- og vestsjællandske kommuner ligger i bund.

Ud fra de nye tal har NB-Økonomi sammensat en indikator på tværs af seks parametre. De er valgt på baggrund af, at flere af dem indgår i regeringens sundhedsudspil som eksempler på patientgrupper, hvor kommunerne skal involveres i højere grad. Andre er valgt på baggrund af, at de siger noget om den generelle sundhedstilstand i befolkningen.

Dermed viser tallene, at udgifterne til den nære sundhed efter en sundhedsreform bliver meget skævt spredt over landet.

På tværs af de seks parametre, som indgår i den samlede indikator, ligger Gentofte Kommune i top med en gennemsnitlig køns- og aldersjusteret forekomst på 0,57 i forhold til et landsgennemsnit på 1,0, mens Lolland Kommune ligger i bund på 1,38. Det vil sige, at den gennemsnitlige borger i Lolland har mere end dobbelt så høj risiko for at lide af en eller flere af sygdommene som den gennemsnitlige person i Gentofte.

Det særligt opsigtsvækkende ved tallene er, at på tværs af indikatorerne er det de samme kommuner, der ligger i top og bund. Gentofte Kommune har eksempelvis en 6. plads som deres dårligste placering på tværs af indikatorerne, hvor 1. pladsen er den laveste forekomst af sygdomme, og 98 er den hyppigste. Lollands bedste placering er omvendt nede på en 84. plads.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Lille gruppe nord for København er klart i top

Tallene viser, at den gennemsnitlige forekomst af de forskellige sygdomsindikatorer er markant lavere i en lille gruppe kommuner nord for og omkring København end i resten af landet.

Det drejer sig om Gentofte, Furesø, Dragør, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Hørsholm, Allerød og Frederiksberg, der alle har en gennemsnitlig odds-ratio på under 0,75, og som alle ligger i den bedste tredjedel uanset sundhedsindikatoren.

Finansieringen af sundhedsreformen er stadig uklar, men hvis kommunerne får finansiering til de nye sundhedsopgaver gennem bloktilskuddet, så kan den lille gruppe af kommuner ende med en økonomisk gevinst på en sundhedsreform.

Kommunerne i bunden af listen kan til gengæld ende med en væsentlig finansieringsudfordring, fordi et gennemsnitligt beløb pr. borger langt fra vil række til at dække de økonomiske ekstraomkostninger forbundet med nye sundhedsopgaver i kommuner som Lolland, Guldborgsund, Ishøj og Slagelse.

Fakta – Sådan har vi gjort:

Fra Den Nationale Sundhedsprofil har vi fundet seks indikatorer, som siger noget om sundhedstilstanden i kommunerne og de ekstra opgaver, som regeringen har lagt op til, at kommunerne skal varetage.

Indikatorerne er trukket for 2021, som er en nylig opdatering af Den National Sundhedsprofil.

Indikatorerne er: kronisk lungesygdom, psykiske lidelser af mere end seks måneders varighed, svær overvægt, diabetes, hjertekrampe og slidgigt. For hver indikator har vi trukket odds-ratio (OR) for hver kommune. Herefter har vi fundet hver kommunes rangering for den enkelte indikator og set på kommunernes højeste og laveste rangering på tværs af indikatorerne.

Odds-ratioen er et udtryk for forekomsten af de forskellige sygeligheder i forhold til landsgennemsnittet på 1,0, når man har justeret for køns- og alderssammensætningen i kommunen.

Til sidst har vi fundet hver kommunes gennemsnitlige OR på tværs af de seks indikatorer. Det er den gennemsnitlige OR, der indgår i kortet længere oppe i artiklen.