Andelen af videregående uddannelsesudbud fordelt mellem land og by er stort set uændret de seneste tyve år. Forskellen fra 2000 til 2020 drejer sig om én procent flere uddannelser i 2020 i storbyerne sammenlignet med 2000. Det fremgår af nye tal i et folketingssvar fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Siden 1998 er det ligger og bølget lidt frem og tilbage, hvor uddannelsesudbuddet i de fire store byer har ligget på mellem 70 og 75 procent af landets uddannelser. Resten har ligget i de øvrige kommuner. I 2020 lå tallet på 73 procent. I 1998 på 70 procent og i 1999 på 72 procent.

Der har ellers været store debatter om, at Danmark skal i mere balance, hvad angår uddannelser. Men der har stort set været den samme fordeling i årenes løb. De nye data understøtter dermed ikke, at der sket en centraliseringen op gennem nullerne at uddannelserne i Danmark.

Regeringen fremlagde et udspil i maj 2021, hvor de ville tage et opgør med "årtiers fejlslagen centralisering, hvor uddannelsesmuligheder og arbejdspladser er flyttet ind til de større byer – og dermed væk fra de områder af landet, hvor næsten hver anden dansker fortsat bor. Regeringen ønsker nu at vende denne udvikling og med en lang række nye initiativer bringe oplevelsen af nærhed tilbage til danskerne."

Efterfølgende landede regeringen en aftale, hvor man ville flytte uddannelser ud af de store byer.

Men allerede måneden før udspillet blev offentliggjort, vidste man allerede, at der ikke var sket en centralisering af netop videregående uddannelser. Det fremgik af et notat fra tænketanken DEA fra april 2021. De havde undersøgt årene fra 1998 til 2018.

"Der er ikke sket en entydig centralisering af videregående uddannelser i Danmark fra 1998 til 2018," skriver de i rapporten og tilføjer: "Andelen af videregående uddannelser, der udbydes uden for de fire store uddannelsesbyer, er den samme i dag som for tyve år siden."

Fordelingen af uddannelser uden for de store byer er dog blevet mindre

I notatet fra DEA skriver de dog, at det snarere er fordelingen mellem de resterende byer uden for de store byer, som har ændret sig.

I deres konklusion fremhæver de dette:

"Der er blevet flere kommuner, hvor man ikke kan tage en videregående uddannelse (34 mod 40), men samtidig er der blevet flere kommuner, hvor man kan tage et bredere udvalg af uddannelser. Det betyder, at man kan tage mindst fem videregående uddannelser i hver fjerde kommune i Danmark i 2018," skriver DEA i notatet.

Dertil skal lægges, at andelen af antallet af uddannelser ikke siger så meget om, hvorvidt byerne har flere eller færre uddannelser. Byerne uden for de store kommunerne havde nemlig 380 uddannelser i 2013, selvom de på daværende tidspunkt havde 25 procent af alle videregående uddannelser. Men det tal faldt til 372 i 2020, selvom de nu stod for 27 procent, fordi antallet af videregående uddannelser generelt var gået ned i perioden.

Der skal også tages det forbehold, at antallet af uddannelser ikke siger så meget om, hvordan antallet af studiepladser er fordelt mellem store og små kommuner. Nogle uddannelser har måske 50 studerende, hvor andre har 200.

Med andre ord, hvis der kommer en ny filmuddannelse i Kerteminde Kommune eller en bioanalytikeruddannelse i Hjørring Kommune, så kan fordelingen stadigvæk være langt mindre sammenlignet med medicin på Københavns Universitet eller statskundskab i Odense.

NB-Kommune har tidligere lavet en opgørelse over, hvor udflytningen af studiepladserne skal ligge, og hvilke uddannelser, der er tale om. Det kan du se i nedenstående artikel.