Siden folkeskolereformen trådte i kraft i skoleåret 2014/2015, har 36 kommuner brugt færre penge pr. elev, hvis man sammenligner regnskabsåret 2015 med 2021.

Det skriver NB-Økonomi og henviser til tal fra Indenrigs- og Boligministeriets kommunale nøgletal. (Disse tal opdeles ikke pr. skoleår, men på regnskabs- og budgetår.)

En stor del af de 36 kommuner oplever samtidig, at de får flere og flere elever på skolerne, som enten er i specialtilbud eller i specialklasser, selvom det generelle elevtal falder. Det er disse elever, man også kalder inklusionsbørn.

Både fokus på inklusion og folkeskolereformen er blevet relevant, da der kommer flere og flere analyser af begge dele, som viser, at det ikke er gået helt som ønsket med reformerne.

Kommuner - der er særligt hårdt ramt af flere inklusionsbørn, og som samtidig har færre udgifter på folkeskoleområdet pr. elev - er Varde, Thisted, Morsø, Norddjurs og Horsens i Jylland. Assens og Faaborg-Midtfyn på Fyn samt Holbæk, Roskilde, Furesø og Herlev på Sjælland.

Både Varde og Morsø Kommune bruger omkring 15.000 kroner mindre på en elev i folkeskolen i 2021, end de gjorde i 2015. Samtidig har Varde haft en stigning i antallet af inklusionsbørn fra folkeskoleåret 2015/2016 til 2020/2021 på knap 14 procent. Det sker, selvom Varde generelt har knap 500 færre elever i kommunen i perioden.

I Morsø Kommune har stigningen af inklusionsbørn været på 36 procent og en generel elevtilbagegang på 150 elever, som svarer til omkring 9-10 procent.

I kortet nedenfor kan du se, hvor mange flere eller færre udgifter kommunerne bruger på folkeskolen pr. elev fra 2015 til 2021. Alle tallene er PL-reguleret til 2021 niveau.