Personer med udviklingshæmning har ikke adgang til relevant rusmiddelbehandling. Det konkluderer en ny landsdækkende undersøgelse, som Metodecenteret har udført for Socialstyrelsen.

Undersøgelsen viser nemlig, at to ud af tre personer med udviklingshæmning, der har alkohol eller stofproblemer, ikke modtager behandling. 70 procent af det pædagogiske støttepersonale omkring borgerne oplever, at der mangler relevante behandlingsindsatser. Det skriver NB-Social.

I år 2005 indførte man ellers en behandlingsgaranti, der gav alle borgere ret til rusmiddelbehandling. Problemet er bare, at rusmiddelbehandlingen ikke tager højde for personer med udviklingshæmnings kognitive vanskeligheder.

Derfor peger undersøgelsen på, at man bør lave en indsats, der tager højde for det, og som foregår i et tættere samarbejde mellem social- og rusmiddelområdet.

Spørger man leder af Team Support og Team Viden og Udvikling fra VISO, Lars Sandberg, er det ikke overraskende, at to ud af tre personer med udviklingshæmning ikke får behandling.

"Det er ikke overraskende for os, for der har manglet viden om, hvordan vi hjælper disse mennesker. Vi kan også se i vores litteraturstudie, at der ikke findes voldsomt mange virksomme metoder på det her område. Vi har derfor været nødt til at skulle udvikle noget. Det vi har udviklet, det er så på baggrund af noget eksisterende. Det handler om at prøve at tilpasse de metoder og indsatser, der i forvejen anvendes i rusmiddelbehandlingen," siger Lars Sandberg og fortsætter:

"Selvom der har været en behandlingsgaranti, så må vi bare konstatere, at der har manglet viden om, hvad man egentlig kan gøre. Der har også manglet viden hos de forskellige fagmiljøer, som arbejder med den her målgruppe. Rusmiddelbehandlerne arbejder ud fra nogle metoder, der forudsætter nogle andre kognitive evner som mennesker med udviklingshæmning jo ikke har."

Vær konkret og sænk tempoet

Ifølge Lars Sandberg er udfordringen, at dem, der arbejder med personer med udviklingshæmning, ikke har tilstrækkelig viden om rusmiddelbehandling. Omvendt mangler de, der arbejder med rusmiddelproblemer, viden om personer med udviklingshæmning. Det prøver den nye helhedsorienterede tilgang, der består af syv princippet, at tage højde for.

Nogle af de ting, man skal huske på, når man arbejder med personer med udviklingshæmning er, at man skal være meget konkret, sænke tempoet og skabe en genkendelig struktur. Derudover skal man være opmærksom på eventuelle hukommelsesproblemer, og at de kan have sværere ved at reflektere og tale om, hvorfor de har deres misbrug, påpeger Sandberg.

"De syv principper handler alle sammen om forhold, som det ifølge litteraturen er rigtig vigtigt at fokusere på, hvis man skal mindske det problematiske forbrug af rusmidler. Det indgår i den her prototype, der skal videreudvikles og gøres færdig, før vi står med en metode, som vi kan anbefale til landets kommuner," siger Lars Sandberg.

Positiv modtagelse fra Udviklingshæmmedes Landsorganisation

Hos Udviklingshæmmedes Landsorganisation (ULF) kan de godt genkende problematikken med manglende behandling til personer med udviklingshæmmede. Aktivitets- og projektchef Joan Riis siger til NB-Social:

"Vi har borgere, som er startet op eller har været nede i rusmiddelcentret og så er gået hjem igen uforrettet. Hvor de ikke har kunne få den hjælp, de egentlig skulle have. Eller siddet i gruppeforløb, hvor de ikke har følt, de var velkomne."

Derfor er de nu glade for, at man sadler om på området, så personer med udviklingshæmning også kan få glæde af behandlingen.

"Jeg tænker, det er en super god idé at få lavet en indsats, så man også kan målrette vores borgergruppe," siger Joan Riis.

Færre med problemer end den øvrige del af befolkningen

Generelt er der egentligt færre personer med udviklingshæmning, der har rusmiddelproblemer, sammenlignet med den øvrige del af befolkningen. Men i modsætning til den generelle befolkning, er hjælpen ikke tilpasset dem.

Blandt dem, der modtager støtte i eget hjem, er det ca. otte procent, der har problemer med enten stoffer, alkohol eller begge dele. Blandt dem, der bor i botilbud er det kun tre procent. Samlet set er det seks procent, der har et problematisk forbrug.

Det de primært forbruger er alkohol og hash. 60 procent af målgruppen anvender primært alkohol, mens 23 primært anvender hash.

Selve rapporten kan du finde her.

Fakta om personer med udviklingshæmning

Personer med udviklingshæmning udvikler sig ikke ligeså meget eller hurtigt som deres jævnaldrende. Typisk viser det sig allerede i barndommen, hvor sprog, motorik og sociale evner og færdigheder sjældent svarer til det, der ellers ses hos deres jævnaldrende.

Der er stor forskel i den enkelte med udviklingshæmnings evne til at klare sig i hverdagen.

Personer med en alvorlig grad af udviklingshæmning har behov for hjælp til at varetage selv de mest basale behov gennem omfattende pleje, omsorg og tryghed døgnet rundt. Derimod kan personer med en mindre grad af udviklingshæmning kan varetage sit eget liv med mindre vejledning og støtte.

Kilde Socialstyrelsen