Et meget stort antal kommuner vil umiddelbart blive tvunget til at selvbudgettere i 2023, hvis de vil have fuld kompensation for deres udgifter til de ukrainske flygtninge. Dermed kan flygtningekrisen tvinge kommunerne til at tage en økonomisk risiko, som mange kommuner normalt afviser.

Det skriver NB-Økonomi.

Forklaringen på den særegne situation skal findes på side 54 i det fremlagte forslag til særlov om de ukrainske flygtninge. Her fremgår det, at udgifterne til de ukrainske flygtninge blot vil indgå i kommunernes normale serviceramme.

Som en følge af det kommunale tilskuds- og udligningssystem, så fordeles de penge primært efter kommunernes antal indbyggere og deres alder den første januar i det år, som udligningen vedrører. Normalt sker det på baggrund af befolkningsprognosen fra Danmarks Statistik, som udkommer her i maj måned.

En særlig regel betyder dog, at kommunerne kan vælge at selvbudgettere, hvis de mener, at befolkningsprognosen undervurderer det antal borgere, som en kommune reelt vil have ved årsskiftet.

Og det vil med stor sikkerhed gælde for rigtige mange kommuner i 2023. Årsagen er, at Danmarks Statistik næppe vil have mulighed for at indregne de mange nye ukrainske borgere i deres befolkningsprognose.

Formelt kan Indenrigsministeriet ændre på befolkningsprognosen inden de beregner den kommunale udligning i slutningen af juni måned, men det vil også være vanskeligt for ministeriets embedsmænd at spå om antallet af ukrainske flygtninge i Danmark et halvt år frem i tiden.

Dermed vil det efter de gældende regler være op til hver enkelt kommune at kigge i krystalkuglen inden de skal vedtage deres budgetter den 15. oktober og afgøre, om kommunen vil have så mange ukrainske flygtninge ved det kommende årsskifte, at det kan betale sig at løbe risikoen ved at selvbudgettere.

Betydelige risiko ved at selvbudgettere

Normalt er der meget få kommuner, som vælger at selvbudgettere - helt enkelt fordi det indebærer en betydelig risiko.

Ikke alene kan folketallet udvikle sig anderledes end forventet, men kommunen bærer også selv risikoen for, hvordan kommunens beskatningsgrundlag udvikler sig.

Hvis kommunen godtager prognoserne fra Indenrigsministeriet, så vil kommunen få de forventede skatteindtægter uanset om Danmark ryger ind i en økonomisk krise, ligesom kommunen vil få udligning i forhold til hvor meget det gennemsnitlige beskatningsgrundlag afviger fra landsgennemsnittet i prognosen.

Ved at selvbudgettere står kommunen lige pludseligt med risikoen, hvis Danmark ryger ud i en økonomisk krise, så der kommer færre penge ind i skat end forventet. Samtidig kan forskellen på kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger også udvikle sig uventet og ændre på kommunens udligning.

Loven siger intet om det problem

Hverken udkastet til særlov eller bemærkningerne til loven omtaler det her problem, men det kan muligvis blive en del af økonomiforhandlingerne. Det vil i givet fald kræve en særlig regulering af folketal og muligvis serviceramme, når man i slutningen af 2022 kender det mere præcise antal for, hvor mange ukrainske flygtninge, som bor i de enkelte kommuner.

Alternativet er, at mange kommuner skal ud på en farefuld selvbudgettering, som de i mange år meget bevidst har undgået.