Cecilia Lonning-Skovgaard (V) kan angiveligt modtage 679.506,25 kroner i eftervederlag efter hun har valgt at forlade posten.

Cecilia Lonning-Skovgaard (V) kan angiveligt modtage 679.506,25 kroner i eftervederlag efter hun har valgt at forlade posten. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Afgående borgmester kan tage knap 700.000 kroner med sig

Når borgmestre i Københavns Kommune stopper, kan de få op til et års løn med sig i det såkaldte eftervederlag - selv hvis de skifter til et nyt job.

Udgivet: 17/03/2022

Del artiklen:

Cecilia Lonning-Skovgaard (V) kan modtage 679.506,25 kroner i eftervederlag, efter hun tirsdag fratrådte stillingen som beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune.

Det viser en beregning, som TV 2 Lorry har foretaget.

Som borgmester og fagborgmester har man mulighed for at modtage et såkaldt eftervederlag, når man stopper. Og ifølge TV 2 Lorrys beregninger løber dette beløb for Cecilia Lonning-Skovgaard op i 679.506,25 kroner.

Hvorvidt den nu afgående borgmester vil tage imod eftervederlaget er uvist.

TV 2 Lorry har onsdag anmodet borgmesteren om et interview, men hun er ved artiklens udgivelse endnu ikke vendt tilbage.

Cecilia Lonning-Skovgaard trak sig tirsdag aften som borgmester efter længere tids hård kritik.

- Jeg har her til aften valgt at stoppe som beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, lød det i et opslag, som hun delte på Facebook.

Læs også:
Udskældt Venstre-borgmester i København trækker sig

Borgmesteren - og specifikt hendes ledelsesstil - har gennem de sidste par måneder været genstand for hård kritik, hvor anklager om krænkende og grænseoverskridende adfærd er føget om ørerne på den nu afgående borgmester.

Mandag kom det frem, at 51 medarbejdere i Lonning-Skovgaards forvaltning i en undersøgelse har svaret ja til, at de inden for et år har været udsat for krænkende adfærd.

Læs også:
Analyse: Derfor måtte Cecilia Lonning-Skovgaard trække sig som borgmester

Det fik seks fagforeninger til i et åbent brev at skrive om undersøgelsen, at den "dokumenterer fuldkommen uacceptabel, krænkende adfærd fra borgmesterens side" og kalde situationen "uholdbar" og "alvorlig".

Også Cecilia Lonning-Skovgaards kolleger i Beskæftigelses- og integrationsudvalget i Københavns Kommune rettede hård kritik af borgmesteren og udtrykte stor bekymring for forvaltningens ansatte.

Læs også:
Ny borgmester vil møde skandaleramt forvaltning med 'jysk snusfornuft'

Sidst opdateret: 16/03/2022 - 23:38

Emner: Københavns Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]