Socialstyrelsen opretter et dialogforum for kommunale topchefer.

Socialstyrelsen opretter et dialogforum for kommunale topchefer. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Socialstyrelsen laver dialogforum for kommunale topchefer

Socialstyrelsen opretter et nyt strategisk dialogforum på socialområdet for kommunale topchefer. Det skal danne rammen for aktuelle dagsordener og effektive indsatser.

Udgivet: 14/03/2022

Del artiklen:

Et rum for en løbende drøftelse af udviklingspotentialer, udfordringer og behov på det sociale område. Sådan beskriver Socialstyrelsen deres nye strategiske dialogforum.

Her har Socialstyrelsens direktør Ellen Klarskov Lauritzen inviteret en række kommunale topchefer ind. Både børne- og voksenområdet er repræsenteret. Derudover er der både taget hensyn til kommunestørrelse, geografi og socioøkonomisk grundlag. Det skriver NB-Social.

Socialstyrelsens direktør Ellen Klarskov Lauritzen udtaler:

"Skal vi lykkes med at udvikle den sociale indsats og skabe konkrete forbedringer for borgere med funktionsnedsættelser og sociale problemer, er det vigtigt, at de initiativer, Socialstyrelsen tager, rammer rigtigt i forhold til kommunernes behov og udfordringer. Jeg er derfor meget glad for, at kommunerne har udvist så stor interesse for at indgå i en dialog om, hvordan vi bedst muligt udvikler socialområdet og skaber målrettede og effektive løsninger."

Formålet med dialogforummet er at kvalificere aktuelle statslige dagsordener på det sociale område, at udfolde det kommunale udfordrings- og behovsbillede samt at bidrage til udviklingen af Socialstyrelsens indsats målrettet kommunernes håndtering på det sociale område.

I forummet sidder Socialstyrelsens direktion sammen med syv fagdirektører fra det sociale område, en repræsentant fra Foreningen af Socialchefer i Danmark, en repræsentant fra Børne- og Kulturforvaltningen, en repræsentant fra KL samt en repræsentant fra Social- og Ældreministeriet departement.

Dialogforummet vil holde to møder årligt. Første gang vil være i maj 2022.

Læs mere om dialogforummet her.

Fakta om Socialstyrelsen

Socialstyrelsen er en udviklings-, rådgivnings- og implementeringsvirksomhed for hele det social serviceområde. De har et særligt ansvar for at bidrage til væsentligt til løsningen af opgaver indenfor børn og unge, handicap samt udsatte grupper.

Styrelsens kerneopgaver er fastsat i finansloven. Det drejer sig om at styre vidensgrundlaget på det sociale område, formidle viden og anbefalinger på det sociale område, understøtte forandring i praksis på det sociale område samt varetage lovbundne opgaver og myndighedsopgaver på det sociale område.

/Høyer

Sidst opdateret: 15/03/2022 - 12:04

Emner: Det specialiserede socialområde

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]