Udgifter til håndtering af corona kan være en afgørende forklaring på, hvorfor de foreløbige regnskabstal viser, at kommunerne har overskredet servicerammen med 1,7 milliarder kroner.

Udgifter til håndtering af corona kan være en afgørende forklaring på, hvorfor de foreløbige regnskabstal viser, at kommunerne har overskredet servicerammen med 1,7 milliarder kroner. - Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Foreløbige regnskabstal viser rekordstor overskridelse af serviceramme i 2021

Kommunerne har ifølge foreløbige regnskabstal overskredet servicerammen med omkring 1,7 milliarder kroner i 2021. KL har dog håndfaste argumenter for, at det ikke skal udløse sanktioner.

Udgivet: 14/03/2022

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Peter Risager

Journalist

Del artiklen:

Kommunernes foreløbige regnskaber viser, at kommunerne i 2021 overskred den samlede serviceramme med 1,7 milliarder, mens de brugte omkring 300 millioner mindre på anlæg end aftalt med regeringen.

Det viser en udregning NB-Økonomi har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, som blev offentliggjort fredag morgen.

Ifølge budgetloven skulle overskridelse af servicerammen udløse en krone-til-krone sanktion fra staten på 1,7 milliarder kroner. Men det sker næppe for 2021.

Forklaringen er, at KL har to gode forklaringen på overskridelsen. Den vigtigste er, at nye opgaver og ændrede forventninger til pris- og lønstigningerne belastede kommunerne med cirka en milliard kroner i 2021, og det er en fast tradition, at regeringen bruger en bemyndigelse i loven til at give kommunerne syndsforladelse for den del af overskridelsen.

Derudover har kommunerne i 2021 fået samlet 900 millioner kroner ekstra til at håndtere coronakrisen, og dermed har KL relativt håndfaste begrundelser for en samlet overskridelse på 1,9 milliarder kroner.

Dermed vil slutfacit formentligt være, at kommunerne reelt er gået cirka 200 millioner kroner under servicerammen, når de endelige tal skal gøres op til april.

Reelt er det umuligt at opgøre ekstraforbruget på grund af corona. I 2020 endte kommunerne med et underforbrug på 2,7 milliarder kroner, angiveligt fordi en lang række aktiviteter blev udskudt på grund af corona. Så derfor kan man både argumentere for, at corona sparer kommunerne for penge som i 2020, eller at kommunerne i 2021 både blev ramt af de udskudte udgifter fra 2020 og nye udgifter til corona.

Skærper fokus på udgifterne i 2022

Uanset årsagen så vil overskridelsen i 2021 skærpe kommunernes fokus på deres udgifter i 2022. Udfordringen er, at kommunerne skal sikre sig, at alle ekstraudgifter på grund af corona er blevet udfaset og dermed ikke rammer regnskabet for 2022.

Med den aktuelle corona-situation, så er der ingen, som forestiller sig, at kommunerne kan begrunde nye overskridelser med corona.

Til gengæld kan 2022 regnskabet blive voldsomt påvirket af de mange flygtninge fra Ukraine. Men her vil det være betydeligt lettere at beregne effekten, fordi udgifterne følger bestemte CPR-numre og aktiviteter.

Opdag NB Kommunes fulde datasæt

Få adgang til omfattende data, regneark, landkort og interaktive kort på NB-Data.

Sidst opdateret: 14/03/2022 - 08:59

Temaer: Økonomiaftale

Emner: Serviceramme

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]