Stemningen var god, men der kom ikke noget, der ligner en løsning på krisen i kommunernes faseopdelte budgetproces. Det er ifølge NB-Økonomis oplysninger den korte konklusion på et borgmestermøde i KL-huset torsdag eftermiddag, hvor krisen i den faseopdelte budgetproces var det altdominerende tema.

Der er intet drama i de manglende konkrete resultater fra borgmestermødet, men debatten understreger ifølge flere centrale iagttagere, at KL står foran en meget vanskelig proces med at skabe en ny faseopdelt budgetproces.

Netop den faseopdelte budgetproces er en central del af hele det aftalesystem, som det kommunale selvstyre hviler på.

KL's top kom ifølge NB-Økonomis oplysninger med seks overordnede pejlepunkter for den faseopdelte budgetproces, som mere havde karakter af et adfærdskodeks end en fordelingsnøgle. Et af punkterne var eksempelvis, at kommunerne i deres første indmelding skal komme med ærlige og realistiske tal.

KL-bestyrelse kommer med kriterier for udmelding

KL-bestyrelsen fik angiveligt ikke et egentligt mandat, men blev heller ikke modsagt, da den konkluderede, at den på det næste møde i borgmesterkredsen vil prøve at komme med nogle kriterier, som kan danne grundlag for en fordeling af service- og anlægsrammen.

Det er næppe tilfældigt, at KL-toppen går stille frem og brugte mødet torsdag til at gøde jorden for nogle kriterier, som kan sikre, at man ikke starter fordelingen af service- og anlægsrammen på helt bar bund, hvor de enkelte kommuner kan melde deres udkast til rammer helt frit ind.

Det skyldes især to forhold.

Det første handler rent praktisk om, at ikke mindre end 24 borgmestre er nyvalgte, og dermed er der en stor del af dem, som mangler praktisk viden og erfaring med hele aftalesystemet. Dermed kører der en sideløbende proces med at sikre, at alle borgmestre forstår systemet og dermed også med autoritet kan tage debatten med deres eget byråd.

Den anden og tungere grund er, at de store interessemodsætninger mellem kommunerne bliver tydelige og udtalte i takt med, at kriterierne for fordelingen af service- og anlægsrammen bliver mere konkrete.

Hvis KL-toppen bare busede frem med en løsning, så kunne det fremprovokere bombastiske udtalelser fra de borgmestre, som mener, at de ved den foreslåede løsning ville få for lave rammer.

Reelt bliver kriterierne for fordelingen af service- og anlægsrammerne for langt de fleste kommuner vigtigere end de udligningsforhandlinger, som i foråret 2021 skabte stor splid og ballade mellem kommunerne.

Årsagen er, at kommunerne med den nye udligningsreformen bliver overfinansieret med cirka 6,5 milliarder kroner om året. Overfinansiering skal her forstås som, at kommunerne samlet set får flere penge, end de må bruge.

Som det netop er fremgået af de nye likviditetstal, så er antallet af kommuner, hvor likviditeten er styrende for budgetterne, faldet dramatisk. Med andre ord: De fleste kommuner har penge nok på kistebunden. Dermed bliver fordelingen af service- og anlægsrammen i den faseopdelte budgetproces afgørende for mange kommuners budgetter.

Torsdag 17. marts tiltræder den nye KL-bestyrelse, og KL's hidtidige formand Jacob Bundsgaard og næstformand Martin Damm bytter plads. Derefter er det forventningen, at bestyrelsen vil sætte turbo på at finde en løsning på den faseopdelte budgetproces.

Formelt set er deadline først engang i efteråret, men reelt er det afgørende, at KL har styr på processen, inden økonomiudvalgene rundt i kommunerne indleder budgetprocessen for 2023. Årsagen er den enkle, at det er vigtigt, at alle kommuner har et realistisk sigtepunkt, og dermed ikke skal skære unødigt meget som led i den faseopdelte budgetproces.

Overskridelse af serviceramme i 2021 kan forværre budgetkrisen

Flere kilder oplyser, at borgmestrene på mødet torsdag især havde fokus på anlægsrammen, som ventes at blive ekstremt presset i 2023.

Men offentliggørelsen af de foreløbige kommunale regnskaber fredag peger umiddelbart i retning af, at presset på servicerammen også kan blive meget stort. Tallene peger mod en overskridelse i 2021 på 1,7 milliarder kroner, og medmindre det tal er udtryk for engangsudgifter i forbindelse med corona, så peger det på, at kommunernes serviceudgifter allerede i 2022 vil komme under kraftigt pres.

Det vil alt andet lige skabe et pres i de enkelte kommuner for at forhøje servicebudgetterne, og dermed vil det blive vanskeligere for de 98 kommuner samlet at overholde servicerammerne.