Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der på tværs af kommunerne er stor forskel på, hvor meget antallet af kontanthjælpsmodtagere faldt i 2021.

Det betyder, at kommuner med små fald kan risikere at komme i klemme økonomisk, fordi det statslige tilskud til kommunerne kommer til at falde som følge af det store fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere på landsplan. Det skriver NB-Økonomi.

Tallene viser, at det særligt er de kommuner, der i 2020 havde et lavt antal kontanthjælpsmodtagere pr. 1.000 indbyggere, der har et lille fald i antallet til 2021. Den logiske forklaring er, at jo højere antallet er, jo mere kan det nedbringes. Omvendt er der grænser for, hvor meget et lavt tal kan falde.

Ud af de 25 kommuner, der havde det laveste antal kontanthjælpsmodtagere i forhold til indbyggertallet i 2020, er det kun Fanø og Samsø, der har haft et større fald end landsgennemsnittet, og mange ligger et godt stykke fra landsgennemsnittet.

Det er især kommuner rundt om København som Lejre, Solrød, Allerød, Egedal, Rudersdal og Vallensbæk og østjyske kommuner som Odder, Favrskov og Skanderborg, der havde et lavt antal kontanthjælpsmodtagere i 2020, og derfor kun har haft et lille fald til 2021.

Omvendt har Lolland, Brøndby og Guldborgsund, der havde det højeste antal kontanthjælpsmodtagere i forhold til indbyggertallet i 2020, alle haft et fald til 2021, der ligger markant over landsgennemsnittet.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Kan give både tab og gevinster

Når statens tilskud til kommunerne falder som følge af det lavere antal kontanthjælpsmodtagere, så er det afgørende for kommunerne, om faldet i forhold til indbyggertallet ligger over eller under landsgennemsnittet.

Det skyldes, at nedgangen i det statslige tilskud til overførsler fordeles efter indbyggertal. Hvis det falder med eksempelvis 1.000 kr. pr. indbygger, så er det derfor afgørende, om kommunen har været i stand til at nedbringe udgiften til kontanthjælpsmodtagere med 1.000 kroner pr. indbygger.

Hvis udgiften er faldet mere end det, så får kommunen en gevinst som følge af udviklingen, og hvis udgiften er faldet mindre end det, så får kommunen et tab. Derfor er det kommunerne med de store fald i forhold til indbyggertallet, der kan se frem til en økonomisk gevinst.

Det betyder, at selvom en kommune har nedbragt antallet af kontanthjælpsmodtagere og dermed også udgiften til ydelsen, så kan kommunen alligevel ende med et tab, fordi indtægterne fra staten falder mere end udgifterne til kontanthjælp.

Her er det dog vigtigt at understrege, at de kommuner, der har et lavt antal kontanthjælpsmodtagere i en årrække er blevet overfinansieret som følge af at de ligger under landsgennemsnittet, mens det omvendte gør sig gældende for kommuner med et højt antal kontanthjælpsmodtagere.

Derfor skal tab og gevinster alene ses i forhold til kommunens tidligere økonomiske situation.

I alt er det 97 ud af landets 98 kommuner, der har haft et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere fra 2020 til 2021. Kun Læsø Kommune har haft en stigning fra 15 kontanthjælpsmodtagere til 17 kontanthjælpsmodtagere.

FAKTA - Sådan har vi gjort:

For hver kommune har vi fundet antallet af kontanthjælpsmodtagere i alt fra statistikken KY04 i Danmarks Statistiks Statistikbank for 2020 og 2021. For begge år har vi taget et uvægtet gennemsnit af alle måneder.

Derefter har vi trukket kommunernes folketal i tredje kvartal 2020 og tredje kvartal 2021 fra statistikken FOLK1A fra Danmarks Statistik. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er blevet divideret med folketallet og ganget med 1.000 for at finde antallet af kontanthjælpsmodtagere pr. 1.000 indbyggere.

Det tal har vi fundet for 2020 og 2021. Derefter har vi udregnet forskellen på antallet af kontanthjælpsmodtagere pr. 1.000 indbyggere i 2020 og 2021 for at finde udviklingen mellem de to år.