Når økonomiudvalgene i landets kommuner de kommende måneder skal drøfte hvilken service- og anlægsramme de enkelte kommuner skal gå efter i 2023, så vil langt færre skulle skele bekymrede til den kommunale kassebeholdning.

Mens der ved udgangen af 2020 var 31 kommuner, som havde under 5.000 i likviditet efter kassekreditreglen, så er det blot 14 ved udgangen af 2021. Det viser de nye tal for kommunernes likviditet, som Indenrigs- og Boligministeriet.

Der er ingen fast regel for, hvor mange penge en kommune bør have i kassen. Men erfaringsmæssigt begynder størrelsen af kassebeholdningen at være et argument for mådehold, hvis den er under 5.000 kroner pr. indbygger.

Det er dog vigtigt at bemærke, at det for de fleste kommuner også vil spille en rolle, hvordan udviklingen i kassebeholdningen for de kommende år ser ud.

Her er det også interessant at bemærke, at der kun er 12 kommuner med en likviditet under 10.000 kroner pr. indbygger, som overhovedet har haft et fald i kassebeholdningen - og heraf er det kun syv kommuner, som har haft et falde på mere end 500 kroner.

Kan blive udfordring for faseopdelte budgetproces

Når færre byråd føler sig begrænset af kassebeholdningen, så er der en logisk risiko for, at flere byråd ønsker at udvide deres service- og anlægsramme ud over det løft, som måtte komme ved en kommende økonomiaftale mellem regeringen og KL.

Det er ventet at kommunerne får et løft af servicerammen efter tekniske justeringer samt regulering for priser og lønudvikling på mellem 1,2 og 1,6 milliarder kroner. Det afgørende spørgsmål bliver derfor, om byrådene trods de bugnende pengekasser vil holde sig indenfor det beløb, når de melder deres ønsker for serviceramme ind til KL.

Værre ser det ud på anlægsrammen, hvor overophedningen i byggebranchen og økonomien generelt betyder, at der set fra kommunernes synsvinkel formentligt i bedste fald er udsigt til en uændret anlægsramme i 2023. De kraftigt stigende kassebeholdninger skaber derfor frygt for, at mange kommuner vil melde anlægsønsker ind til KL, som langt overstiger det samlede anlægsramme.

Der tales i øjeblikket om frygten for, at anlægsrammen kommer under pres fra tre sider:

- Allerede sidste år måtte kommunerne skære omkring fire milliarder i deres anlægsønsker, og frygten er, at mange byråd blot har skubbet anlægsopgaverne ind i 2023.

- Mange af de planlagte anlægsopgaver i 2022 kan ende med også at blive skubbet til 2023, fordi stigende priser og mangel på tilbudsgivere betød, at de ikke kan gennemføres i år.

- Kommunernes kassebeholdninger vil være endnu større, når der skal lægges budgetter for 2023. De nye tal for likviditeten viser, at den bekymring er yderst reel.