Siden kommunalreformen er vederlagene til kommunalbestyrelsesmedlemmer steget med 25 procent målt i faste priser. Den markante udvikling har nu været til debat i Odense.

Det skriver NB-Økonomi.

Enhedslistens gruppe i Odense Kommune foreslog på et byrådsmøde i går, onsdag, at man sænker vederlaget til 1. viceborgmesteren. Partiet opfordrer samtidig borgmesteren til at aflevere bestyrelsesvederlag fra eksterne bestyrelser til kommunen.

"1. viceborgmester har ingen faste opgaver eller møder. Vedkommende varetager nogle opgaver, hvis borgmesteren af forskellige årsager er fraværende og ikke kan varetage dem. Det betyder, at der kan være perioder, hvor 1. viceborgmesteren modtager fast vederlag for ganske få arbejdstimer eller uden at varetage nogle arbejdsopgaver. Enhedslisten mener, at størrelsen af vederlaget skal afspejle det reelle arbejde, som 1. viceborgmesteren udfører, og ikke et fast vederlag på 97.353 kr. om året, uanset om der udføres opgaver for kommunen eller ej," skriver Enhedslistens gruppe i sit forslag.

I Odense er 1. viceborgmesteren Andreas Møller fra Nye Borgerlige, og dermed er det altså vederlaget til den politiske modstander, som Enhedslisten vil sænke.

Forslaget blev nedstemt fra samtlige andre partier i byrådet på mødet onsdag aften.

Men selvom forslaget blev nedstemt, åbner det for, at andre kommuner kan begynde at diskutere størrelsen på vederlag til udvalgsformænd, 1. viceborgmestre og andre kommunale poster.

Ifølge kommunernes regnskabsdata er kommunernes samlede udgifter til vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer steget med 25 procent siden kommunalreformen - efter man korrigerer for den generelle lønudvikling siden 2008, og dermed har vederlagene altså fået lov til at stige pænt gennem årene.

I 2008 udgjorde vederlagene til kommunalbestyrelsesmedlemmer, herunder også borgmestre, i alt 519 millioner kroner (korrigeret til 2020-priser). I kommunernes regnskaber var vederlagene i alt steget til 650 millioner kroner i 2020.

(Artiklen fortsætter under grafen)

Flere udvalg - flere udvalgsformænd

En del af udviklingen kommer af, at flere kommuner har oprettet nye stående udvalg, som har fået en formand, der har fået et vederlag oveni det vederlag, som man modtager for det generelle kommunalbestyrelsesarbejde.

Kommunalbestyrelserne kan selv fastsætte vederlagene til udvalgsformænd- og næstformænd, som samlet set må udgøre mellem 166 og 440 procent af borgmesterens løn, afhængigt af kommunens størrelse. Formanden for et enkelt udvalg må maksimalt modtage 40 procent af borgmesterens løn for sit virke.

Dermed kan kommunalbestyrelserne i nogen grad selv regulere på udgifterne til vederlagene til udvalgsformænd.

Oveni i det stigende antal udvalg kommer, at den generelle udvikling i vederlagene til kommunalbestyrelsesmedlemmer er blevet reguleret mere gavmildt end den generelle lønudvikling.

Siden 2016, hvor der blev indført nye regler for vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer, er vederlaget en gang om året blevet reguleret med en bestemt takst, som er bestemt af Indenrigsministeriet.

Fra 1. april 2016 til 1. april 2021 er vederlaget steget med 10,5 procent, mens den generelle lønudvikling ifølge tal fra Økonomistyrelsen er steget med 8,1 procent.

Vederlaget til borgmestre og magistratsmedlemmer er steget med 10,3 procent i samme periode.

Det er alene Indenrigsministeriet, der kan fastsætte taksterne for det generelle vederlag til borgmestrene og kommunalbestyrelsesmedlemmerne, og den enkelte kommune kan derfor ikke regulere på denne udgift.