Når dokumentarfestivalen CPH:DOX går i luften til marts, vil festivalen også kunne opleves i 20 kommuner rundt om i landet.

Når dokumentarfestivalen CPH:DOX går i luften til marts, vil festivalen også kunne opleves i 20 kommuner rundt om i landet. - Foto: DOX:DANMARK

Dansk festival udvider til flere kommuner rundt i landet

CPH:DOX lancerer DOX:DANMARK. Dokumentarfestivalen afholdes i 20 kommuner rundt i landet. Se her, hvor dokumentarfilmene ruller.

Udgivet: 23/02/2022

Del artiklen:

Når dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX går i luften til marts, vil festivalen også kunne opleves i 20 kommuner rundt om i landet.

I oktober 2021 forsøgte CPH:DOX sig for første gang med et pilotprojekt med en række minifestivaler i ni forskellige danske kommuner

Ifølge kunstnerisk leder for CPH:DOX Niklas Engstrøm var minifestivalerne så stor en succes, at man i år har valgt at udvide satsningen til i alt 20 kommuner.

- Vi har store forventninger til, at DOX:DANMARK bliver taget godt imod. Dokumentarfilm boomer i øjeblikket, og vi befinder os på toppen af en bølge for dansk dokumentarfilm, siger han.

Jonas Poher Rasmussens dokumentarfilm 'Flugt' blev for nylig nomineret til tre Oscars, og "Kandis for livet" er ifølge Niklas Engstrøm blevet set af langt over en halv million danskere.

Dokumentarfilm kan ifølge Niklas Engstrøm noget helt særligt.

- Dokumentarfilm skaber en forpligtelse på virkeligheden. De kan skabe fælles samtaler om, hvilket samfund vi har, hvor vi skal hen, og hvor vi egentlig vil hen, siger han.

Forventningerne til minifestivalerne er store, og i fremtiden håber Niklas Engstrøm på, at festivalerne kan udbredes til hele landet.

- Jeg håber, at DOX:DANMARK på sigt kan nå ud til samtlige kommuner, gerne allerede om tre år, siger han.

Ligesom en stor del af det øvrige kulturliv har også CPH:DOX kunnet mærke konsekvenserne af gentagne perioder med nedlukninger og lukkede biografer og kulturhuse. Niklas Engstrøm glæder sig over at være tilbage i biograferne.

- Efter at have været 100 procent online under CPH:DOX i både 2020 og 2021, glæder vi os helt vanvittigt til at komme tilbage i biografens sociale mørke, siger han.

CPH:DOX afholdes i år fra 23. marts til 3. april. Den internationale dokumentarfestival er blevet afholdt i København siden 2003.

De 20 kommuner

Aabenraa

Aalborg

Kolding

Holbæk

Odsherred

Randers

Sønderborg

Samsø

Skive

Silkeborg

Vejle

Vordingborg

Thisted

Ærø

Køge

- samt fem kommuner på den københavnske vestegn: Ishøj, Vallensbæk, Hvidovre, Albertslund og Høje-Taastrup, der samarbejder på tværs under navnet VESTEGNS:DOX.

jornns - /ritzau/

Sidst opdateret: 23/02/2022 - 10:40

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]