Det offentlige under pres: Forældre køber behandling og udredning til deres børn

Flere forældre vælger at bruge 20- til 30.000 kroner eller mere på at få udredt børns psykiske diagnoser. Vente- og behandlingstider i det offentlige system virker demotiverende på en del forældre.

Udgivet: 16/02/2022

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Flere forældre går selv til lommerne for at få udredt deres børn for diagnoser som ADHD, autisme og angst. Det koster dem omkring 20- til 30.000 kroner eller mere, skriver DR.

Samtidigt betaler de også for at psykologer og psykiatere behandler deres børn, oplyser Sundhed Danmark samt de største private klinikker Hejmdal-, Skovhus Privathospital og PP Clinic.

En af de helt store udfordringer er, at der er stor mangel på børne- og ungdomspsykiatere. Som det er nu, arbejder mere end hver femte børne- og ungdomspsykiatere i den private sektor, viser en opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen.

Når psykiatere bevæger sig fra den offentlige til private sektor, får det konsekvenser for den offentlige sektor, da de får sværere ved at tilbyde en god udredning og behandling. Samtidigt giver det længere ventelister.

Ifølge forskning fra Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri i Region Nordjylland fik halvdelen af de børn med autisme og angst først deres diagnose i den offentlige psykiatri mindst fem år efter, at forældrene henvendte sig. Omvendt fik halvdelen af børnene med angst og depression deres diagnose 2,6 år efter, at forældrene havde henvendt sig.

Generelt er det sådan, at stadig flere børn henvises til psykiatrien. Ifølge Sundhedsstyrelsen har omkring hvert syvende barn været i behandling for en psykisk sygdom som for eksempel ADHD, angst eller depression, før deres 18-års fødselsdag.

Hvor mange børn og unge debuterer i psykiatrien i din kommune? Det kan du læse mere om her:

Læs også:
Få overblik over børn og unge i psykiatrien: Det fysiske fremmøde er tilbage

Derfor trænger arbejdsvilkårene i den offentlige sektor til at blive bedre. Det mener næstformanden i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Nina Tejs Jørring.

"Vi har bare for travlt. Børn bliver kørt igennem på samlebånd. Vi giver dem ikke en grundig nok udredning og slet ikke en god nok behandling," siger hun til DR.

Tilbage i januar præsenterede Sundhedsstyrelsen en plan for at forbedre psykiatrien. Læs den her.

Sidst opdateret: 24/02/2022 - 00:22

Emner: Psykisk syge

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]