Der skal være et bedre tilbud til det stigende antal børn og unge, der er kommet i psykisk mistrivsel. Og borgere med svære psykiske lidelser skal kunne få bedre behandling.

Det er to af hovedelementerne i den tiårsaftale om psykiatrien, som et bredt flertal af Folketingets partier tirsdag har indgået. Kun Moderaterne er ikke med i aftalen.

Aftalen løfter indsatsen i psykiatrien med en halv milliard kroner om året, hvilket er ud over de midler, som er afsat i tidligere aftaler.

- Den betyder, at vi her og nu kan ansatte cirka 100 ekstra medarbejdere i vores psykiatri.

- Dernæst tager vi fat på det, der er en hovedanbefaling at starte på. At hjælpe børn og unge, der venter alt for lang tid på at blive set og grebet, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) under præsentationen af aftalen i Sundhedsministeriet i København.

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) har sammen med landets psykiatere vurderet, at psykiatrien har behov for 4,5 milliarder kroner ekstra om året i driftsmidler for at sikre en tilstrækkelig behandling.

Det vil være op til den enhver tid siddende regering sammen med Folketingets partier at afsætte yderligere økonomi til psykiatrien, fremgår det af aftalen.

Regeringen har sammen med støttepartierne forhandlet planen på baggrund af et fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen, der indeholdt 37 anbefalinger.

Ikke alle anbefalinger indgår i den plan, som bliver præsenteret tirsdag.

Aftalen om psykiatrien skal løbende ses igennem. Der skal laves en årlig status samt en faglig vurdering hvert andet år.

Blandt andet skal Sundhedsstyrelsen hvert år lave et statusnotat i forhold til, hvor langt man er kommet med de målsætninger, man har aftalt.

Ifølge partierne i blå blok har de ikke haft indflydelse på forløbet. Alligevel er de gået med i aftalen.

Venstre, De Konservative, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige mener, at der reelt kun er tale om en toårsplan.

- Kommer der en blå regering, vil man som noget af det første indkalde til brede forhandlinger om en langsigtet psykiatriplan, siger sundhedsordfører Martin Geertsen (V).

Regeringen er længe blevet kritiseret for at have syltet den tiårsplan for psykiatrien, som Socialdemokratiet aftalte med De Radikale, SF og Enhedslisten i forståelsespapiret "Retfærdig retning for Danmark", som partierne indgik i juni 2019 lige efter folketingsvalget i samme måned.

Regeringen har primært undskyldt sig med, at coronapandemien forsinkede planen.

Fakta

I det første år er der følgende fem prioriterede indsatser, som er kommet på baggrund af faglige oplæg fra Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen. Her følger udpluk af indsatserne:

* Børn og unge skal udredes hurtigere:

Der skal opbygges let tilgængelige tilbud af høj kvalitet i kommunerne for børn og unge, der er kommet i psykisk mistrivsel. Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, patient- og pårørendeorganisationer og faglige selskaber er blandt dem, der skal bidrage til at sætte rammerne.

Tilbuddene skal sikre nemmere adgang til udredning og lettere adgang til behandlingstilbud for børn og unge.

Samtidig skal der være fokus på at styrke forebyggelse, så mistrivsel og psykiske lidelser hos børn og unge hurtigere opdages. Lærere skal lettere kunne genkende og have forståelse for tidlige symptomer på psykiske lidelser.

* Mennesker med svær psykisk lidelse skal hjælpes:

Der skal laves en styrket indsats for mennesker med svære psykiske lidelser og en her-og- nu kapacitetspakke til den regionale psykiatri.

Der skal laves ens retningslinjer for udredning, behandling og rehabilitering af børn, unge og voksne med svære psykiske lidelser.

Kapacitetspakken, som der bliver afsat 77,2 millioner kroner til i 2023, skal bruges til at undgå en stigning i ventetider og sørge for, at udredningsrettighederne bliver overholdt. Pakken skal give mulighed for at ansætte 100 årsværk med patientrettede funktioner.

Der skal desuden laves bedre overgange for borgere på botilbud, der bliver udskrevet fra behandlingspsykiatrien. Det skal ske ved såkaldte botilbudsteams, der følger borgeren ved og under indlæggelsen og ved udskrivningen.

Der skal laves øget kompetenceudvikling i socialpsykiatrien, og indsatsen for pårørende til mennesker med psykiske lidelser skal øges.

Sundhedsstyrelsen skal lave et fagligt oplæg til en national handlingsplan, der skal forebygge selvmord, og unge med psykiske lidelser, der er i kontanthjælpssystemet, skal hjælpes videre i uddannelse eller job.

* Psykiske lidelser skal afstigmatiseres:

Der skal laves en langsigtet handlingsplan, der skal medvirke til at afstigmatisere psykiske lidelser. Til det formål bliver der oprettet et videnscenter i Sundhedsstyrelsen.

* Tværfaglige miljøer skal styrkes:

Der skal oprettes kvalitetsgrupper på psykiatriområdet, som skal bidrage til en langsigtet faglig udvikling og kvalitetsforbedring i den samlede indsats for mennesker med psykiske lidelser. Det skal ske på tværs af praksissektoren, kommunerne og på sygehusene.

* Bedre rammer for forskning:

Der skal være bedre muligheder for at lave forskning i, hvordan man kan forebygge og behandle psykiske lidelser. Derfor skal der prioriteres 100 millioner kroner til målrettet forskning i forhandlingerne om forskningsreserven for næste år.

Kilde: Sundhedsministeriet.

jornns - /ritzau/