Efter Dansk Folkeparti og De Radikale over for B.T, definitivt har udelukket, at de to partier stemmer for en velfærdslov, så skal kommuner og regioner indstille sig på, at det formelle udgangspunkt for fremtidige økonomiforhandlinger bliver et rundt nul.

Hvis velfærdsloven var blevet vedtaget, så ville enhver økonomiforhandling formelt starte ved det beløb, som det demografiske træk var opgjort til.

Den nuværende regering har dog bundet sig solidt til princippet om, at kommuner og regioner altid skal have dækket stigende udgifter til flere børn og ældre. Derfor vil velfærdslovens fald næppe gøre den store forskel, så længe S-regeringen er ved magten.

Velfærdsloven er faldet definitivt, efter både Radikale og Dansk Folkeparti afviser at støtte den.

"Vi kommer ikke til at stemme for en velfærdslov. Det står vi fast på," siger Radikale Venstres finansordfører, Andreas Steenberg, til B.T..

Regeringens håb, om at DF vil bære velfærdsloven igennem, bliver punkteret af partiets nye formand Morten Messerschmidt.

"Vi vil meget gerne sætte flere penge af til velfærd. Men det skal bare ikke ske med en 'lov', som Socialdemokratiet har fundet på. Det ser jeg ikke, vi kan stemme for," siger DF-formand Morten Messerschmidt til B.T..