Frem til og med VLAK-regeringen var det fast praksis, at en økonomiforhandling startede ved nul-punktet, og at kommunerne derfor ikke var garanteret dækning af stigende udgifter til flere børn og ældre. Med velfærdslovens fald kan det blive virkelighed igen, når den nuværende regering en dag falder.

Frem til og med VLAK-regeringen var det fast praksis, at en økonomiforhandling startede ved nul-punktet, og at kommunerne derfor ikke var garanteret dækning af stigende udgifter til flere børn og ældre. Med velfærdslovens fald kan det blive virkelighed igen, når den nuværende regering en dag falder. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

DF og Radikale udelukker velfærdslov: Nu skal kommuner igen forhandle fra et nulpunkt

Velfærdsloven med bunden fremskrivninger ud fra udviklingen i antallet af unge og ældre, ser ud til ikke at blive til noget. Uden velfærdslov skal KL igen vænne sig til at starte kommuneforhandlinger fra et nulpunkt.

Udgivet: 10/02/2022

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Efter Dansk Folkeparti og De Radikale over for B.T, definitivt har udelukket, at de to partier stemmer for en velfærdslov, så skal kommuner og regioner indstille sig på, at det formelle udgangspunkt for fremtidige økonomiforhandlinger bliver et rundt nul.

Hvis velfærdsloven var blevet vedtaget, så ville enhver økonomiforhandling formelt starte ved det beløb, som det demografiske træk var opgjort til.

Den nuværende regering har dog bundet sig solidt til princippet om, at kommuner og regioner altid skal have dækket stigende udgifter til flere børn og ældre. Derfor vil velfærdslovens fald næppe gøre den store forskel, så længe S-regeringen er ved magten.

Velfærdsloven er faldet definitivt, efter både Radikale og Dansk Folkeparti afviser at støtte den.

"Vi kommer ikke til at stemme for en velfærdslov. Det står vi fast på," siger Radikale Venstres finansordfører, Andreas Steenberg, til B.T..

Regeringens håb, om at DF vil bære velfærdsloven igennem, bliver punkteret af partiets nye formand Morten Messerschmidt.

"Vi vil meget gerne sætte flere penge af til velfærd. Men det skal bare ikke ske med en 'lov', som Socialdemokratiet har fundet på. Det ser jeg ikke, vi kan stemme for," siger DF-formand Morten Messerschmidt til B.T..

Sidst opdateret: 10/02/2022 - 15:38

Temaer: Økonomiaftale

Emner: Budget, KL - Kommunernes Landsforening

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]