Bølgerne har atter lagt sig, og metervis af watertubes bliver nu igen tømt og fjernet.

Stormen Malik er blæst videre og har efterladt mange beboere langs kysterne ved Isefjord og Roskilde Fjord med våde sokker og måske endda en forestående forsikringssag.

Tilbage står borgere såvel som borgmestre nu med ønsket om en permanent løsning, der skal forhindre nye oversvømmelser i fremtiden. Det skriver TV2 Lorry.

- Det er helt nødvendigt, fordi de her hundredeårshændelser sker oftere og oftere, siger Tina Tving Stauning (S), borgmester i Frederikssund Kommune.

Flere borgmestre i fjordkommunerne appellerer derfor til, at der etableres en national løsning, der kan kontrollere vandmængderne i de stormflodssårbare farvande.

- Vi får så meget vand ind, når der kommer de store storme og vinden er i nordvest. Samtidig med de havvandstigninger, som, vi ved, kommer stille og roligt, er det nødvendigt at handle nu, siger Tina Tving Stauning.

Længere nede i Roskilde Fjord er ønsket det samme. Men kommunerne skal også selv bidrage til klimasikring, mener Tomas Breddam (S), borgmester i Roskilde Kommune.

- Det er vigtigt at få bygget diger, som vi har gjort i Jyllinge Nordmark, og som vi har lavet med højvandssikringen ved havnen i Roskilde. Det skal vi som kommune hjælpe til med og hjælpe borgerne med. Men det er også vigtigt, at vi på nationalt plan tager den her store plan alvorligt og får set på, om der findes nogle regionale løsninger, siger han.

Det er nemlig dyrt for kommunerne hver især at kystsikre med watertubes, sandsække og beredskab, når en storm rammer landet.

- Konsekvensen er jo, at vi igen og igen oplever det, vi har oplevet her i weekenden. Det koster de enkelte kommuner rigtig mange penge. Vi taler om millioner. Men det giver også en kæmpe utryghed blandt borgerne, siger Frederikssund-borgmesteren, Tina Tving Stauning.

Foreningen Fjordgruppen, som repræsenterer både private borgere og grundejerforeninger langs kysterne, har længe arbejdet på at få en national løsning.

- Det er bedre og også mere økonomisk rentabelt at få lavet en løsning, der beskytter hele området, og som også beskytter vores natur, siger Jørgen A. Hedegreen, der er formand for foreningen.

Han fremhæver områdets strandenge, som ifølge ham er ved at blive vasket væk.

Efter den ødelæggende storm Bodil i 2013 talte flere borgmestre om, at staten burde hjælpe med at etablere en sluse ved Kronprins Fredriks Bro ved Frederikssund.

Men i dag er ønsket fra foreningen Fjordgruppen en mere omfattende løsning mellem Hundested og Skansehage eller Korshage ved Rørvig, der kan beskytte både Isefjord med dennes mindre fjorde samt Roskilde Fjord.

- Det er ikke det, vi kalder en Hollænderløsning, som er sådan en voldsom dæmning med en stor motorvej på. Det er derimod nogle søjler med nogle porte, som kan sænkes ned, når højvandet kommer, siger Jørgen A. Hedegreen.

Regeringen arbejder på en national klimatilpasningsplan, der bliver offentliggjort senere i år.

Og her afviser regeringen ikke at se på ønsket om en permanent sikring af fjordene.

Miljøminister Lea Wermelin (S) har ikke haft mulighed for at stille op til interview. I stedet forholder Kasper Roug, miljøordfører for Socialdemokratiet, sig til forslaget.

- På lang sigt er det et must, at vi skal have en plan for, hvordan vi sikrer vores fjorde. Det er der ingen tvivl om. Vi kommer løbende til at opleve voldsommere storme med større oversvømmelser, og det tager både regeringen og Folketinget alvorligt, siger Kasper Roug.

Ifølge DMI, Danmarks Meteorologiske Institut, nåede vandstanden 130-160 centimeter over normalen, da den var højest.

I Isefjorden og Roskilde Fjord nåede vandstanden op på 150 centimeter over normal vandstand.

Ved stormen Bodil i 2013 nåede vandstanden i Roskilde Fjord 206 centimeter over normalen.