Kommuner med et højt serviceniveau skal ifølge Svendborgs borgmester Bo Hansen (S) stille sig bagerst i køen ved fordelingen af den årlige vækst i servicerammen, hvis de ikke kan dokumentere et øget demografisk pres.

Det skriver NB-Økonomi.

"Kommuner, der i forvejen har et højt serviceniveau i forhold til udgiftsbehovet, og kommuner, der ikke har stigende befolkningsudvikling, bør stille sig bagerst i køen," skriver Bo Hansen i dag i et debatindlæg på Altinget.

Det er ikke selve indholdet i debatindlægget, som er markant, men derimod det faktum at Bo Hansen med sit indlæg åbner en offentlig debat mellem borgmestrene om den dybe interne splid, som truer den faseopdelte budgetproces, som til forveksling ligner debatten om kommunal udligning forud for reformen i 2020.

Processen bag den faseopdelte budgetproces brød de facto sammen, da alle kommuner i efteråret 2021 blev tvunget til at skære 0,4 procent af deres service- og anlægsbudgetter for at overholde kommunernes aftale med regeringen.

I et forsøg på at løse krisen valgte KL at gøre spørgsmålet om en ny proces for budgetsamarbejde til et hovedemne på Kommunaløkonomisk Forum i januar som forberedelse til videre behandling på det kommunale topmøde i marts. Bo Hansens debatindlæg viser, at debatten næppe kan holdes inden døre i et lukket KL-forum.

NB-Økonomi har tidligere bragt en analyse af kommunernes serviceudgifter målt op imod det demografiske behov, og den analyse viste, at især en række hovedstadskommuner havde et serviceniveau, som var relativt meget større end især yder- og landkommuner.

Bo Hansen lægger da heller ikke skjul på, at hans egen kommune vil få en større andel af servicerammen, hvis man følger hans forslag.

"En bud på en solidarisk fordeling kunne være, at et eventuelt råderum reserveres til de kommuner, der enten har et lavt serviceniveau i forhold til deres udgiftsbehov og dermed har et servicemæssigt efterslæb, eller til kommuner, der oplever et stort demografisk betinget udgiftspres," siger Bo Hansen.