- Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Kommunaldirektør fyret efter 20 år

Økonomiudvalget i Roskilde Kommune har indstillet til byrådet, at kommunaldirektør fritages fra tjeneste.

Udgivet: 04/12/2025

Rebecca Mai Nilsson

Redaktør

Del artiklen:

Kommunaldirektør i Roskilde Kommune, Henrik Kolind, er blevet fritaget fra tjeneste.

Det er Økonomiudvalget, der på udvalgsmødet i går 3. december har indstillet til byrådet, at man fyrer kommunaldirektøren, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Han har været på posten siden 2006.

Kommunen oplyser, at sagen skal behandles på byrådsmøde den 10. december, og at der ikke kommer yderligere kommentarer før, at byrådsmødet er afholdt.

"Økonomiudvalget takker for den store indsats," lyder det.

Hvad der ligger til grund for beslutningen, kommer kommunen i pressemeddelelsen ikke nærmere ind på.

Den 61-årige og mangeårige kommunaldirektør har flere kommuner bag sig på CV'et. Han har tidligere været formand for Kommunaldirektørforeningen, og været kommunaldirektør i både Solrød og Høje-Taastrup kommuner.

På referatet fra udvalgsmødet er sagen et lukket punkt. Det fremgør dog, at Merete Dea Larsen (DF) stemte imod beslutningen.

"Jeg kan ikke undgå at få en mistanke om, at det her har været en del af konstitueringsaftalen, så jeg er spændt på, hvilke overraskelser de ellers har aftalt, som vi bare ikke har hørt noget om endnu," siger hun til Sjællandske Nyheder.

Sidst opdateret: 05/12/2025 - 09:38

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]