Borgmester Tina Tving Stauning opfordrer borgere til at sende en sms, hvis de gerne vil have et job i Frederikssund Kommune.

Borgmester Tina Tving Stauning opfordrer borgere til at sende en sms, hvis de gerne vil have et job i Frederikssund Kommune. - Foto: Bjarke Maccarthy/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Send en sms til borgmesteren og få et job

Den nye borgmester i Frederikssund Kommune bruger sig selv i en kampagne, der skal få flere borgere til at søge job i de fag, hvor der mangler hænder.

Udgivet: 21/01/2022

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Som i de fleste andre kommuner har man også i Frederikssund Kommune svært ved at finde flere medhjælpere i daginstitutioner og i ældreplejen, hvor der er hårdt brug for flere til at sætte flere navne i vagtskemaerne.

Nu har kommunens nye borgmester, Tina Tving Stauning (S), fået en ide, der skal få flere til at tage springet. Det skriver TV2 Lorry.

I et opslag på Facebook skriver hun på både sin private profil og på kommunens side:

"Jeg har lige fået nyt job som borgmester i Frederikssund Kommune. Har du også lyst til et nyt job? Så kan jeg tilbyde dig en ny arbejdsplads i Frederikssund Kommune, hvor vi er sammen om at løfte opgaven," lyder indledningen i opslaget, hvor hun derefter opfordrer de jobsøgende til at kontakte hende direkte:

"Vi mangler lige netop dig til omsorgscentrene og døgnplejen, så jeg glæder mig til at snakke med dig. Send en sms på 51408140, så laver vi en aftale."

Til TV 2 Lorry fortæller Tina Tving Stauning, at idéen til opslaget kom kort tid efter, at hun 1. januar var tiltrådt som ny borgmester.

"Jeg tænkte, hvorfor bruge jeg ikke mig selv og det, at jeg er nytiltrådt borgmester? Der var ikke så langt fra tanke til handling," siger hun til TV 2 Lorry og uddyber:

"Det handler om at forsøge at få rakt ud til nogle, som ikke ser de traditionelle jobopslag. Vi har brug for medarbejder, særligt i vores omsorgscentre og døgnpleje," forklarer hun.

Tina Tving Stauning fortæller, at hun indtil videre har modtaget mellem 15 og 20 henvendelser fra interesserede borgere. Efter en sms-korresponcance eller en snak henviser hun borgeren til den rette faglige leder i kommunen.

Sidst opdateret: 21/01/2022 - 10:45

Emner: Frederikssund Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]