KL-formand og -næstformand Jacob Bundsgaard og Martin Damm var glade, da de gik ind til forhandlinger med finansministeren om budgetterne for kommunerne i 2022. Nu, hvor vi har det samlede resultat, er KL-formændene også godt glade.

KL-formand og -næstformand Jacob Bundsgaard og Martin Damm var glade, da de gik ind til forhandlinger med finansministeren om budgetterne for kommunerne i 2022. Nu, hvor vi har det samlede resultat, er KL-formændene også godt glade. - Foto: Arne Ullum/ NB-Medier (arkiv)

KL bryster sig af kommunernes budgetter

KL-formændene er begejstret for, at kommunernes budgetter for 2022 holder sig inden for det, man har aftalt med regeringen i økonomiaftalen. Kommunernes budgetter for 2022 bekræfter et stort pres på ældre- og socialområdet.

Udgivet: 18/01/2022

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

I Kommunernes Landsforening (KL) er der stor glæde over, at kommunernes budgetter for 2022 samlet set holder sig inden for de rammer, som er aftalt med regeringen i økonomiaftalen for i år. "Kommunernes budgetter rammer endnu engang plet," skriver KL i en pressemeddelelse.

Danmarks Statistik har her tirsdag offentliggjort kommunernes budgetter for 2022. Tallene bekræfter billedet fra den foreløbige budgetindberetning i efteråret til Indenrigs- og Boligministeriet, og viser, at kommunerne endnu engang overholder de økonomiske rammer, som blev aftalt med regeringen i foråret.

"Det er ingen hemmelighed, at det var en kamp at komme i mål med budgetterne for 2022. Og derfor fortjener kommunerne også ros for i fællesskab at være landet så flot og præcist inden for de rammer, vi har aftalt med regeringen," siger KL's formand borgmester Jacob Bundsgaard i pressemeddelelsen.

KL-formanden lægger ikke skjul på, at man internt i KL nu er gået i gang med en meget stor opgave: Hvordan skaber man forståelse blandt borgmestre og byråd for, at selv om de i mange tilfælde har rigeligt med penge på kommunens kistebund, så må de ikke bruge løs på grund af krav fra staten?

Om denne såkaldte faseopdelte budgetproces siger Jacob Bundsgaard i pressemeddelelsen:

"Det er vigtigt, når vi lægger budgetterne, at vi har blik for de forskelligheder, der er mellem kommunerne, men samtidig også har blik for, at vi alle har behov. Den politiske drøftelse fik vi skudt rigtig godt i gang på Kommunaløkonomisk Forum 2022 i sidste uge, og vi ser frem til at fortsætte drøftelserne de kommende måneder frem mod en ny model."

Den kommunale virkelighed banker på

Kommunerne budgetterer i 2022 med udgifter til bl.a. ældrepleje, skoler, dagtilbud og udsatte børn og voksne på 275,6 mia. kr.. Det er især udgifterne på ældreområdet, der stiger som følge af den demografiske udvikling, hvor flere ældre har brug for pleje- og sundhedsydelser i kommunerne. Samtidig stiger også udgifterne til det specialiserede socialområde - voksne med fysiske eller psykiske lidelser samt udsatte børn og unge.

"Udgifterne på det specialiserede område stiger markant"
Martin Damm, næstformand for KL

"Kommunernes budgetter for 2022 bekræfter det billede, vi også havde med til forhandlingsbordet i foråret 2021 med regeringen; vi lever heldigvis længere, men med alderen vil vi blive mere pleje- og behandlingskrævende, blandt andet fordi vi bliver mere udsatte for kronisk og anden langvarig sygdom," siger den nuværende næstformand i KL og kommende formand borgmester Martin Damm og fortsætter:

"Samtidig stiger udgifterne på det specialiserede område markant og lægger et voldsomt pres på kommunernes budgetter, når vi skal kunne give udsatte borgere den hjælp og omsorg, de har brug for," siger KL's næstformand Martin Damm.

Kommunernes udgifter til anlæg i budget 2022 udgør 19,8 mia. kr. Igen i budgettet for 2022 er det veje og skoler, der udgør de største poster i anlægsbudgettet.

Sidst opdateret: 18/01/2022 - 11:31

Temaer: Kommuneøkonomi, Budgetter, Budgetter

Emner: Budget, KL - Kommunernes Landsforening, Jacob Bundsgaard næstformand for KL

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]