Næstveds tidligere viceborgmester har en drøm om at byen og kommunen bliver europæisk kulturhovedstad i 2032.

Næstveds tidligere viceborgmester har en drøm om at byen og kommunen bliver europæisk kulturhovedstad i 2032. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Stor lokal opbakning til Næstved som europæisk kulturhovedstad

Både politikere og lokale kulturpersonligheder støtter idéen om at gøre Næstved til europæisk kulturhovedstad i 2032.

Udgivet: 12/01/2022

Del artiklen:

Tidligere viceborgmester i Næstved Klaus Eusebius Jakobsen har nedsat en lille arbejdsgruppe, som skal undersøge mulighederne for at gøre Næstved til europæisk kulturhovedstad i 2032.

Det er en idé, der ser ud til at være bred opbakning til lokalt. Det skriver Sjællandske Medier.

- Det er bestemt interessant, og det kan være løfterigt for kommunen. Jeg og Socialdemokratiet vil gerne være med til at føre det rigtig langt og forhåbentlig helt til mål, siger borgmester Carsten Rasmussen (S) til Sjællandske.

Han understreger, at der skal være et bredt politisk flertal i byrådet, hvis det skal kunne lade sig gøre, for "meget kan ske inden 2032".

Noget tyder på, at et bredt flertal er muligt.

I hvert fald er lederen af Konservatives byrådsgruppe og medlem af Kultur- og Idrætsudvalget Rune Kristensen også med på forslaget.

- Det er en megaspændende tanke. Hvis det viser sig at være realistisk, skal vi klart gå ind i det, siger han til Sjællandske.

Også nogle af de førende personer i Næstveds kulturliv er tændte på tanken.

- Jeg synes, det er en fantastisk idé. Vi er stærke på kulturen, så vi kan sagtens gå efter så stor en ting, siger Claus Michael Pedersen, afdelingsleder på Næstved Ungdomsskole og bagmand til Næstved Kunstby.

Han bakkes op af Lotte Juul Petersen, leder af kulturflagskibet Rønnebæksholm:

- Det ville løfte byen, og jeg tror også, det kan sætte sine spor for ikke kun Næstved men hele regionen i Sydsjælland og Storstrøm. Jeg har selv oplevet, hvor meget det har betydet for Aarhus, der var kulturhovedstad i 2017, fortæller hun.

Foruden Næstved har også Helsingør planer om at søge om at blive europæisk kulturhovedstad i 2032.

Læs også:
Nordsjællandsk by vil være europæisk kulturhovedstad

Sidst opdateret: 12/01/2022 - 11:12

Emner: Næstved Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]