'Jeg frygter, at vi ikke får det nødvendige pusterum på den anden side af corona,' siger Stephanie Lose fra Danske Regioner, der ikke ser nogen grund til at vente med sundhedsreformen.

'Jeg frygter, at vi ikke får det nødvendige pusterum på den anden side af corona,' siger Stephanie Lose fra Danske Regioner, der ikke ser nogen grund til at vente med sundhedsreformen. - Foto: Stine Larsen/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Kommuner og regioner: Vil have sundhedsreform nu

Problemerne i det danske sundhedsvæsen tårner sig op, og derfor er det 'dybt frustrerende', at regeringen igen har udskudt afgørende løsning.

Udgivet: 10/01/2022

Del artiklen:

Tålmodigheden med den socialdemokratiske regering er tyndslidt.

Det skriver Kristeligt Dagblad mandag.

Det er status i landets kommuner og regioner, efter statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale endnu en gang udskød den reform af det danske sundhedsvæsen, som alle eksperter, politikere og aktører i en årrække har opfattet som værende dybt nødvendig, hvis det også i fremtiden skal være muligt at opretholde en ordentlig kvalitet, når antallet af kronikere og behandlingskrævende ældre kommer til at stige kraftigt.

”Vi kan ikke blive ved med at udskyde reformen og blot symptombehandle,” skriver Jacob Bundsgaard (S), der er formand for Kommunernes Landsforening og borgmester i Aarhus, i en mail til Kristeligt Dagblad.

”Vi har sammen med et samlet sundhedsvæsen i flere år nu efterspurgt en sundhedsreform, og behovet er bestemt ikke blevet mindre,” lyder det fra Jacob Bundsgaard, der påpeger, at sundhedsvæsenet er ”presset,” og at udfordringerne kun er vokset under ”corona, pukler, strejker og ferieafviklinger”.

”Samtidig vokser problemerne sig jo kun større og større i takt med, at der kommer flere ældre, flere med psykisk lidelse og flere borgere med kronisk sygdom.”

Man får det samme svar, hvis man spørger Stephanie Lose (V), der er formand for Danske Regioner.

”Det er dybt frustrerende og den helt forkerte logik. Når vi kommer om på den anden side af corona, så er det kun en brøkdel af det nuværende pres, der forsvinder. Mange af vores problemer vil være de helt samme, og jeg frygter, at vi ikke får det nødvendige pusterum på den anden side,” siger Stephanie Lose, der også er formand for regionsrådet i Region Syddanmark og næstformand i Venstre.

Hun køber ikke Mette Frederiksens forklaring fra nytårstalen om, at tiden ikke er til at ”gennemføre store forandringer i sundhedsvæsenet”, når vi ”står midt i en pandemi”.

Sidst opdateret: 09/01/2022 - 23:37

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]