Når nye danske statsborgere møder op til grundlovsceremoni i bopælskommunen og dermed udviser respekt for danske værdier og optræder respektfuldt over for repræsentanter fra myndighederne – blandt andet ved at give hånd - skal håndtrykket gives af enten borgmesteren eller en rådmand i de større kommuner.

Men det er alt for rigidt, mener KL, der har set et protestbrev til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) om, at også menige medlemmer af kommunalbestyrelsen kan stå klar med nævne og give håndtrykket. Det skriver Danske Kommuner.

I et høringssvar til ministeriet skriver KL, at det må være op til den enkelte kommune selv at afgøre, hvordan ceremonierne tilrettelægges. Brevet til ministeren er underskrevet af både KL’s formand, Jacob Bundsgaard (S), og administrerende direktør, Kristian Vendelbo.

"KL’s bestyrelse mener ikke, at det er en landspolitisk opgave at sætte navn på, hvem i en kommune der skal udføre en given opgave. Regeringen bør have tillid til, at den enkelte kommune vurderer, hvem der skal varetage opgaven med at give håndtryk, og at det fortsat kan være en person på forvaltningsniveau. At lovgive om, at borgmesteren/rådmanden er den eneste, der må udveksle håndtryk, gør desuden afholdelsen af ceremonierne unødigt ufleksibel og ressourcetung," lyder det i brevet til ministeren ifølge Danske Kommuner.

Brevet kommer i kølvandet på, at ministeriet har varslet ændringer af bekendtgørelsen om grundlovsceremonierne, der indføres 1. januar 2022.

Ændringerne indebærer blandt andet også, at en ansøger om dansk statsborgerskab kun skal kunne deltage i en grundlovsceremoni i ansøgerens egen bopælskommune.