Beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) giver hånd i forbindelse med en grundlovsceremoni på Københavns Rådhus i februar 2020.

Beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) giver hånd i forbindelse med en grundlovsceremoni på Københavns Rådhus i februar 2020. - Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix (Arkiv)

KL: Lad kommunerne bestemme over håndtrykket

KL er utilfreds med, at det kun er borgmesteren eller en rådmand, der giver håndtrykket ved grundlovsceremonierne. Det bør være kommunerne selv, der bestemmer, mener foreningen.

Udgivet: 10/12/2021

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Når nye danske statsborgere møder op til grundlovsceremoni i bopælskommunen og dermed udviser respekt for danske værdier og optræder respektfuldt over for repræsentanter fra myndighederne – blandt andet ved at give hånd - skal håndtrykket gives af enten borgmesteren eller en rådmand i de større kommuner.

Men det er alt for rigidt, mener KL, der har set et protestbrev til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) om, at også menige medlemmer af kommunalbestyrelsen kan stå klar med nævne og give håndtrykket. Det skriver Danske Kommuner.

I et høringssvar til ministeriet skriver KL, at det må være op til den enkelte kommune selv at afgøre, hvordan ceremonierne tilrettelægges. Brevet til ministeren er underskrevet af både KL’s formand, Jacob Bundsgaard (S), og administrerende direktør, Kristian Vendelbo.

"KL’s bestyrelse mener ikke, at det er en landspolitisk opgave at sætte navn på, hvem i en kommune der skal udføre en given opgave. Regeringen bør have tillid til, at den enkelte kommune vurderer, hvem der skal varetage opgaven med at give håndtryk, og at det fortsat kan være en person på forvaltningsniveau. At lovgive om, at borgmesteren/rådmanden er den eneste, der må udveksle håndtryk, gør desuden afholdelsen af ceremonierne unødigt ufleksibel og ressourcetung," lyder det i brevet til ministeren ifølge Danske Kommuner.

Brevet kommer i kølvandet på, at ministeriet har varslet ændringer af bekendtgørelsen om grundlovsceremonierne, der indføres 1. januar 2022.

Ændringerne indebærer blandt andet også, at en ansøger om dansk statsborgerskab kun skal kunne deltage i en grundlovsceremoni i ansøgerens egen bopælskommune.

Læs også:
Borgmestre kritiserer nyt krav om håndtryk: 'Unødvendig symbolpolitik'

Sidst opdateret: 10/12/2021 - 11:44

Emner: KL - Kommunernes Landsforening

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]