"Helt ærligt, så er det jo ikke én af vores prioriteringer," siger konservatives undervisningsordfører Mai Mercado kort og kontant til NB-Økonomi.

Hun henviser til finansloven, hvor regeringen sammen med støttepartierne og Kristendemokraterne har afsat penge af til at sænke klasseloftet i de små klasser fra 28 til 26 elever i hver klasse.

Sænkelse af klasseloftet har længe været en prioritet fra Socialistisk Folkeparti. Derfor har de fået midler afsat i finansloven for 2022 til at sænke netop klasseloftet. Men hele området er forligsbelagt, og de blå partierne er ikke umiddelbart enige om at bruge penge på lige netop den del.

"Det er jo virkelig mærkeligt at lave en finanslovsaftale på noget, der er forligsbelagt. Hvorfor tager man det ikke bare op i forligskredsen? For så kunne man jo have fået en reel forhandling. Det gavner jo ikke forhandlingspositionen, at man allerede har lavet en aftale i finansloven. Og så håber man og krydser fingre for, at så kan vi andre bare bakke op," siger Mai Mercado.

Tidligere undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) er heller ikke begejstret for situationen.

"Ministeren har jo stadigvæk ikke indkaldt forligskredsen. Grundlæggende har vi ikke noget imod at sænke klasseloftet. Men det kommer jo an på, hvad de tænker konkret. For det kan jo være bedre at have en tolærerordning i en klasse med 27 elever end at have én lærer i en klasse med 26. De svar blafrer jo i vinden," siger hun undrende.

Begge politikere synes, at der er andre områder på folkeskolen, som er langt mere presserende. De henviser til, ar der i gennemsnit er 21,5 elever i klasserne, som det ser ud nu. Derfor er de meget mere optaget af inklusion. Argumentet lyder, at et barn, som forstyrrer i en klasse på under 26, jo stadigvæk er en udfordring, som man ikke løser med et klasseloft.

"Vi vil hellere prioritere inklusion og justeringer i folkeskolereformen," siger Mai Mercado, som forklarer, at det kunne være kortere skoledage, afskaffelse af understøttende undervisning, afskaffelse af obligatoriske lektiecafeer m.m. "Det er elementer, vi vil spille på bordet, som handler om, at det er mere presserende at få løst end at sænke klassekvotienten."

Mai Mercado peger på, at især de lange dage er et problem. "Man har meldinger om larm og uro. Der er elementer i folkeskolereformen, som ikke fungerer. De lange skoledage, hvor man måler på, hvad eleverne synes om skolen. Eleverne synes, at skolen er kedelig. Nu synes de, den er lang og kedelig. Så det har ikke ændret sig med reformen," fortæller hun.

Alex Ahrendsen fra Dansk Folkeparti, som sidder i forligskredsen har meldt tilbage, at de ikke vil tage stilling, før der er lagt noget frem i forligskredsen. Foreløbig stiller Venstre, Konservative og Liberal Alliance sig op med idéer til, hvordan man kunne bruge midlerne anderledes.

Finansloven er dermed ikke færdigforhandlet, da et delelement først skal forhandles færdigt i forligskredsen omkring folkeskolereformen. Her tegner der sig i øjeblikket ikke en enighed.