Det står nu klart efter finansloven 2022, at der ikke kommer flere penge til det specialiserede socialområde, som kan dække de stigende udgifter.

Det betyder velfærdsforringelser på andre områder, slår KL-formand Jacob Bundsgaard (S), som er borgmester i Aarhus Kommune, fast.

"Der er jo kun de andre velfærdsområder til at holde for, når der er så stort et pres," fortæller han til NB-Økonomi.

"Vi har set i de senere år, at kommunerne jo ret konsekvent overskrider budgetterne på det specialiserede socialområde. Vi har en formodning om, at det her selvfølgelig vil betyde noget for de andre store velfærdsområder.

Kommunerne kan derfor gøre sig klar til et hårdt år i 2022, da der ikke har været megen hjælp af hente fra Folketinget. Jacob Bundsgaard forklarer, at det specialiserede socialområde også kan risikere besparelser eller effektiviseringer i flere kommuner.

"Man er både nødt til at lave en prioritering på det specialiserede socialområde, men man kommer også til at føre penge ind på området fra andre steder for at kunne lykkes med det her," siger Jacob Bundsgaard.

Han mener ikke, at der er noget alternativ til at tage penge fra andre områder, når antallet af psykiatriske patienter vokser.

"Når der er folk, der kommer med en psykiatrisk diagnose, så er vi jo nødt til at hjælpe," siger han.

Stor stigning i diagnoser og udgifter til psykiatrien

KL-formanden forklarer, at det, der driver et stort og vedvarende pres på det specialiserede socialområde, er, at der er flere med behov for hjælp.

"Hvis vi ser på antallet af voksne med diagnoser, som modtager indsatser på socialområdet, så er det kraftigt stigende. I 2015 der var der 32.425 voksne med diagnoser, der modtog indsatser. Det tal er vokset til 36.225 i 2018," fortæller han.

Dertil siger Jacob Bundsgaard, at antallet af personer over 18 med en psykiatrisk diagnose på landsplan er steget fra 197.946 i 2013 til 248.467 i 2019.

"Vores indtryk er, at det fortsætter med at vokse," siger han.

Men man ved ikke særlig meget om, hvorfor der sker de her stigninger. KL har oplyst til NB-Økonomi at der kan være store forskelle mellem kommuner og regioner i både antal med diagnoser. Men der er også forskel i diagnosemønstre fra kommune til kommune. Det vil sige, at forskellige kommuner kan have forskellige former for diagnoser, der dominerer.

Bundsgaard fortæller, at man med sidste års økonomiaftale aftale at dykke ned i, hvad det egentlig er, der er årsagen til, at man ser denne her vækst.

Den udredning samt en plan for psykiatrien lader dog vente på sig.

"Alle går og venter på den 10-årige psykiatriplan fra Social- og Ældreministeriet," afslutter Jacob Bundsgaard.